Vi samler nu alle fagligheder under samme tag og samme ledelse. Det skal understøtte Ældrelovens målsætning om en velkoordineret faglig indsats med fokus på borgerens selvbestemmelse og rehabilitering. Samtidig er der i den nyligt indgåede budgetaftale 2026-2029 afsat i alt 1 mio. kroner over to år til kompetenceudvikling i helhedsplejen, forklarer formand for Social- og Ældreudvalget, Poul-Erik Svendsen.
Direkte besked til alle modtagere af helhedspleje
De 1.400 borgere, der modtager helhedspleje i Assens Kommune, får direkte besked i e-Boks om sammenlægningen og hvad, den kommer til at betyde.Vores mål er, at man som borger oplever, at vi i endnu højere grad får iværksat den helt rette hjælp og støtte meget hurtigt, fordi faggrupperne nu har lettere ved at koordinere indbyrdes. Vi fortsætter med faste teams, så det er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet. I begyndelsen vil der dog være nye ansigter, fordi sammenlægningen også betyder en vis omrokering, men de nye vil være borgernes ”nye faste” medarbejdere, fortæller chef for Ældre- og Rehabilitering i Assens Kommune, Stine Dideriksen.Helhedsplejen får også et nyt telefonnummer. Til gengæld er der nu kun ét nummer at huske - uanset hvor i kommunen, man bor, eller hvilken faggruppe, man ønsker at tale med.
