Spærring af til- og frakørsel ved Aarup i to uger fra mandag
Fra- og tilkørsel i retning mod vest ved Aarup <55> på E20 Fynske Motorvej samt krydsning af motorvejen ad Bogensevej spærres to uger fra mandag den 16. juni. Trafikanter henvises til omkørsel via Rørup.
Mandag den 16. juni spærres de nordlige ramper ved Aarup <55> nær Gribsvad. Det vil sige frakørslen for trafikanter, som kører på motorvejen fra Odense i retning mod vest, og tilkørslen for trafikanter, som kører i retning mod Middelfart. Derudover vil Bogensevej være spærret for nord-sydgående trafik over motorvejen.
Spærringerne vil være i perioden mellem mandag den 16. juni kl. 23:00 til søndag den 29. juni kl. 06:00.
