Dele af Lillebælt er nu udpeget som den ene af de to første marine naturnationalparker i Danmark. Folketinget er efter flere års forhandlinger kommet frem til en fælles aftale, og Marin Naturnationalpark Lillebælt er nu en realitet.

Den nye marine naturnationalpark i Lillebælt strækker sig fra Trelde Næs og Bogense i nord og til farvandet omkring Als og Assens i syd. I området vil fiskeri med bundtrawl og råstofindvinding ikke være tilladt.

Der er afsat samlet 23 mio. til naturgenopretning, beskyttelse af marsvinebestande samt formidling i den nye marine Naturnationalpark Lillebælt.

En lang vej mod målet

Det blev i 2021 besluttet at etablere marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund. Nu er partierne kommet frem til en fælles aftale – og det glæder næstformand i Kolding Kommunes Natur-, Miljø- og Klimaudvalg Freddy Christensen, at Lillebælt er udpeget som marin naturnationalpark.

Der er virkelig god grund til at glæde sig over, at rammen for en marin naturnationalpark nu er på plads. Det er uden tvivl et vigtigt skridt på vej mod et bedre havmiljø i bæltet. Vi får flere ressourcer og det er der brug for og samtidig styrker en naturnationalpark samarbejdet på tværs af kommunegrænserne, siger Freddy Christensen.

Med etableringen af en marin naturnationalpark får vi mulighed for at styrke vores nuværende indsats for et bedre havmiljø – i tæt samarbejde med forskningsinstitutioner, myndigheder og lokale aktører, fortæller Lars Seidelin, sekretariatschef i Naturpark Lillebælt.

Økosystem under pres

Havmiljøet står overfor flere udfordringer, som sætter det marine økosystem under pres. Iltsvind, mangel på egnede levesteder for havdyr, faldende fiskebestand og nedgang i marsvinebestanden er blot nogle af de udfordringer, som er med til at påvirke biodiversiteten og et sundt havmiljø i Lillebælt negativt.

Naturpark Lillebælt håber på, at ambitionerne for den nye Marine Naturnationalpark kan løfte havnaturen og gøre en reel forskel for biodiversiteten i Lillebælt.

Aftalepartierne er enige om, at de marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt:

• Indeholder særlige naturværdier
• Har en stor andel af beskyttede områder med mindst én kerne af strengbeskyttelse
• Indeholder forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber
• Ikke indeholder råstofindvindingszoner, og negativ forstyrrelse fra menneskelig aktivitet generelt søges begrænset mest muligt. Klapning er som udgangspunkt ikke muligt
• Danner ramme om passiv og aktiv marin naturgenopretning
• Danner ramme for formidling af havnatur, et mangfoldigt friluftsliv på havet og bæredygtig turisme

Naturpark Lillebælt

Naturpark Lillebælt er en af Danmarks største naturparker og er et samarbejde mellem Kolding, Fredericia og Middelfart Kommuner. En marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, omkranset af smukke kystnære landskaber. Her findes en af verdens tætteste bestande af hvaler – de små marsvin.

Naturparkens vision er, at vi sammen skaber en naturpark med en natur i balance fyldt med et hav af gode oplevelser. Vi arbejder især for et bedre havmiljø i Lillebælt. Det gør vi både med konkrete tiltag i havet, samt igennem samarbejder med en lang række samarbejdspartnere.

Den nye aftale om Marin Naturnationalpark Lillebælt ændrer ikke ved Naturpark Lillebælts eksistens.

Tirsdag den 10. marts besøgte statsminister Mette Frederiksen Torvehallerne i Vejle til arrangementet En samtale om verden og hverdagen. Her deltog hun i en åben samtale med Christian Degn om international uro, velfærd og danskernes hverdag midt i valgkampen frem mod folketingsvalget den 24. marts.

Danmark skal styrkes indefra

Forud for arrangementet talte LokalNyt med statsministeren om de vigtigste temaer i valgkampen. Her sagde hun, at hendes vigtigste mål er at styrke Danmark indefra, selv om verden er præget af uro.

Det jeg håber mest på, og det jeg kommer til at arbejde mest for, det er, selvom vi er i gang med at håndtere en meget urolig verden, at vi også styrker Danmark indefra, sagde Mette Frederiksen til LokalNyt.

Den samme pointe gik igen fra scenen i Vejle, hvor hun koblede udenrigspolitik sammen med danskernes hverdag.

Vi skal have bragt energipriserne ned. Vi skal have styr på vores ydre grænser. Og så, hvis du spørger mig, skal vi også have et ordentligt velfærdsløft, sagde hun under arrangementet.

Udenrigspolitik fylder mere

Ifølge statsministeren fylder udenrigspolitik mere i denne valgkamp end tidligere. Det sagde hun også til LokalNyt, hvor hun pegede på, at krig, konflikt og oprustning fylder langt mere end i tidligere valgkampe.

På scenen i Vejle sagde hun desuden:

Verden er jo blevet så urolig, at det, der er nyheder om morgenen, ikke længere er nyheder om aftenen.

Børnefamilier og mistrivsel fylder

Samtidig fortalte Mette Frederiksen til LokalNyt, at hun især møder bekymringer fra børnefamilier.

Jeg tror, det der gør størst indtryk lige nu, det er børnefamilier, der har det svært, fordi der for eksempel er skolevægring hos deres børn, sagde hun til LokalNyt.

Også det tema fyldte under arrangementet, hvor hun pegede på mistrivsel blandt børn og unge som en voksende udfordring.

Vi ser skolevægring i et omfang, vi aldrig nogensinde har oplevet før. Det tynger rigtig mange familier, sagde hun fra scenen.

Velfærd er fortsat vigtigst

Selvom den internationale situation fylder mere end tidligere, fastholdt statsministeren i interviewet med LokalNyt, at velfærd fortsat er hendes vigtigste prioritet.

Hvis jeg kun må vælge én ting, så bliver det, at vi skal gøre Danmark stærkere indefra også, og det er selvfølgelig vores velfærdssamfund, der er det vigtigste, sagde hun til LokalNyt.

Statsministerens besøg i Vejle var en del af hendes rundtur i landet i forbindelse med valgkampen frem mod folketingsvalget den 24. marts.

Opsigelsen af driftsoverenskomsten om plejehjemmet Sydmarksgården betyder, at Danske Diakonhjem stopper med at drive plejehjemmet pr. 1. januar 2027.

Derudover er aftalen om servicedriften på Plejehjemmet Holmely opsagt med udgangen af 2026. Her har Danske Diakonhjem været ansvarlig for køkken, rengøring, vaskeri og pedelopgaver, mens Assens Kommune har ansvaret for plejen.

I løbet af april 2026 forventes det, at Byrådet i Assens Kommune vil behandle sagen og tage stilling til, hvordan overdragelsen af driften på Sydmarksgården og Holmely skal foregå.

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at der ikke kommer til at ske nogle store eller pludselige forandringer for hverken beboere, medarbejdere, pårørende, daghjemsgæster eller frivillige. Nu forberedes den politiske behandling og så snart, der er nyt herom og kommende løsninger, så meldes dette selvfølgelig ud. Det forventer vi sker sidst i april, siger chef for Ældre og Forebyggelse i Assens Kommune, Lotte Lenius.

Takker for godt samarbejde

Danske Diakonhjem har besluttet at opsige driftsoverenskomsten for Sydmarksgården på baggrund af de økonomiske rammer for driften.

Vi har i Danske Diakonhjem fokus på vores driftsoverenskomster og har valgt at opsige driftsoverenskomsterne i de kommuner, hvor vi ikke har fundet det muligt på det økonomiske grundlag at drive plejehjemmene videre på den måde, vi ønsker at drive hjem, siger adm. direktør i Danske Diakonhjem, Christiane Dahlerup.

Hun takker samtidig Assens Kommune for samarbejdet.

Vi har gennem mange år været glade for at drive Sydmarksgården og for samarbejdet med Assens Kommune. Vi oplever, at der er forståelse for vores beslutning, og vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde om den kommende overdragelse, siger Christiane Dahlerup.

Vi har gennem årene haft et godt samarbejde med Danske Diakonhjem, og det ser vi nu også frem til at have i den kommende proces, bekræfter Lotte Lenius, chef for Ældre og Forebyggelse i Assens Kommune.

Hverdagen på Sydmarksgården fortsætter uændret for både beboere, medarbejdere og daghjemsgæster, og beboerne vil fortsat modtage pleje og omsorg fra de medarbejdere, de kender i dag.

Medarbejderne på Sydmarksgården vil være omfattet af reglerne om virksomhedsoverdragelse, uanset hvilken model der vælges i den videre proces.

Medarbejderne i servicedelen på Plejehjemmet Holmely vil blive virksomhedsoverdraget til Assens Kommune.

Har du planer om at bygge et nyt parcelhus til familien eller en ny lagerhal til virksomheden i Middelfart eller Faaborg-Midtfyn, skal du muligvis væbne dig med lidt tålmodighed. Det samme gælder i Langeland og Odense kommuner, hvor man i gennemsnit skal vente henholdsvis 88 og 89 dage på at få en byggesag godkendt.

Kan blive en udfordring

Det viser tal fra DI Byggeri. Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.

De lange ventetider på byggetilladelser kan blive en udfordring for, at borgere og virksomheder kan sætte gang i byggeprojekter. Det er afgørende, at kommunerne prioriterer en effektiv sagsbehandling, så ventetiden ikke bliver en hindring for vækst og udvikling på Fyn, siger udvalgsleder for DI Byggeri Fyn, Steen Johansen.

Til gengæld glider byggesagerne lettere igennem i Svendborg og Ærø kommuner, hvor man i gennemsnit skal vente i 25 og 31 dage.

Det er glædeligt at se, hvordan Svendborg og Ærø kommuner formår at holde ventetiden på et lavt niveau. Det viser, at det med målrettet indsats kan lade sig gøre at sikre en smidig og effektiv sagsbehandling til gavn for både borgere og virksomheder, siger udvalgsleder i DI Byggeri Fyn, Steen Johansen.

DI Byggeri Fyn glæder sig over, at ventetiden er faldet i to kommuner. Særligt har ventetiden i Nordfyns Kommune fået et flot knæk og er faldet fra i gennemsnit 126 til 37 dage. Generelt går det dog i den forkerte retning for otte kommuner, for eksempel i Middelfart Kommune, hvor den gennemsnitlige ventetid er steget fra 62 til 92 dage. Også i Faaborg-Midtfyn er ventetiden steget fra 65 dage til 89 dage.

Det er meget positivt, at Nordfyns Kommune har formået at nedbringe ventetiden så markant. Det vidner om, at der gøres en stor indsats for at optimere sagsbehandlingen til gavn for virksomheder og borgere. Samtidig er vi opmærksomme på, at flere kommuner oplever længere ventetider, og vi ser frem til fortsat dialog om, hvordan vi sammen kan finde løsninger, så processen bliver smidigere for alle parter, siger Steen Johansen, udvalgsleder for DI Byggeri Fyn.

Se hvor lang ventetiden er i din kommune her.

Hvad sker der, når man overlader det til de unge selv at komme med idéer til, hvad der kan forbedre deres trivsel og livsglæde? Og endda lader andre unge beslutte, hvilke idéer der skal have støtte? Det opdagede Ungdomsbureauet og TrygFonden, da de sidste år uddelte 237.000 kroner via Godt-i-gang-kassen til unge i Syddanmark. Erfaringerne var så positive, at parterne nu giver unge mulighed for igen at søge penge til gode fællesskabsidéer.

Så har du en god idé, der kan skabe liv og fællesskab på din skole, hvor du bor eller i din idræts- eller ungdomsklub? Og er du mellem 15 og 25 år og bor i Region Syddanmark? Så søg penge til at føre din idé ud i livet i Godt-i-gang-kassen. Eneste krav er, at idéen kommer flere til gode.

Det er et panel af 12 unge fra Mindhelper i alderen 15-20 år, der bestemmer, hvilke ideer der får støtte. For Godt-i-gang er skabt af, med og for unge – i samarbejde med Ungdomsbureauet og TrygFonden.

Det er så vigtigt at give unge ejerskab og mandat i beslutninger, der både vedrører og påvirker deres liv. Det er unge selv, der ved, hvad der driver dem, hvilke udfordringer de oplever, og hvad de mener, der kan gøre en forskel for andre unge. Ungepanelet er virkelig engagerede, motiverede og ikke mindst kompetente i forhold til at træffe beslutninger om, hvilke ideer og initiativer der har brug for penge fra Godt-i-gang-kassen. Og de har mange interessante diskussioner og overvejelser om, hvilke projekter der skal støttes, fortæller Karla Laursen, projektleder på Ungdomsbureauet.

En vej til nye fællesskaber og styrket trivsel

Kendetegnende for de ideer, Ungepanelet vælger at støtte, er, at de samler unge, kan give følelsen af fællesskab og er konkrete og realistiske. Tre drenge fra Odense er blandt de unge, der tidligere har fået støtte fra Godt-i-gang-kassen. Med hjælp fra deres ungdomsklub ’UngOdense’ og en lokal frisørsalon søgte de midler til at styrke skoletrætte unges selvtillid og engagement gennem et 3-måneders forløb med frisørkurser 1-2 gange om ugen. Det lykkedes, og det gav samtidig drengene et positivt boost:

Vi var så heldige, at Ungepanelet kunne se ideen med det, vi ville – og at det rakte ud over os selv. Det er total cool, at det faktisk er andre unge, der har troet på os og synes, at projektet fortjener at få støtte. Det gør os bare endnu mere motiverede, lød det fra de tre ’frisørdrenge’.

Unges idéer kan noget – ”derfor skal vi lytte og inddrage”

Alle ansøgninger til Godt-i-gang-kassen bliver vurderet af Ungepanelet, og samlet set vil der blive uddelt 150.000 kr. til unges ideer, drømme og behov.

Puljen er designet til at give unge mulighed for at realisere deres ideer, uanset om det drejer sig om kunstneriske projekter, sociale initiativer, events eller små initiativer som pizzapenge til et klassearrangement, materialer til et fællesområde på skolen eller et inspirerende oplæg i ungdomsklubben. Initiativer skal bare komme flere unge til gode, siger Søren Ipsen, formand for TryghedsGruppens regionale råd i Region Syddanmark, og fortsætter:

Vi håber, at vi med puljen kan fjerne barrierer, der forhindrer unge i at udleve deres gode idéer, og give dem mulighed for at tage ansvar og gøre noget godt for andre – og derigennem også dem selv. Ungepuljen er et godt eksempel på, hvordan vi i TrygFonden griber arbejdet med børn og unges trivsel an. Vi synes virkelig, at inddragelse af de unge på denne måde kan noget og sætter stor pris på vores samarbejde med Ungdomsbureauet. Nu glæder vi os til at se, hvilke ideer der denne gang søges støtte til – allerede nu er vi sikre på, at Ungepanelet får svært ved at vælge, hvem der skal tilgodeses.

Indsatsen er en del af TrygFondens arbejde med Demokratisk Filantropi. Det er TryghedsGruppens regionale råd i Region Syddanmark, som har besluttet, at der skal gøres en ekstra indsats for børn og unge – med de unge som helt centrale medspillere. Med det mandat i ryggen udvikles der løsninger med udgangspunkt i viden i dialog med dem, som er berørt, og i samarbejde med andre organisationer på området.

Foråret begynder så småt at vise sig, og marts markerer overgangen fra vinterhvile til en ny havesæson. Dagene bliver lysere, og jorden tør langsomt op. Det er tidspunktet, hvor haven kan klargøres, så den får den bedst mulige start.

SvendborgSund PlanteSalg har delt flere opgaver, der med fordel kan sættes i gang allerede nu.

Gør haven klar til vækstsæsonen

Først og fremmest kan haven ryddes for visne blade, nedfaldne grene og gammelt plantemateriale. Det giver lys og luft til de spirer, der er på vej frem.

Mange buske og træer kan også beskæres i marts. Særligt sommerblomstrende buske kan klippes tilbage, så de får en tæt og sund vækst senere på året. Forårsblomstrende buske med knopper bør dog have lov at stå urørt, indtil blomstringen er overstået.

Når jorden ikke længere er frossen eller for våd, kan den løsnes let. Det forbedrer strukturen og giver rødderne bedre betingelser. Samtidig kan der tilføres kompost eller anden jordforbedring, som styrker næringsindholdet.

Marts er også en god måned at begynde forspiring indendørs. Chili, tomater og sommerblomster kan sås i potter, så planterne får et forspring inden udplantning. Derudover kan hårdføre stauder og forårsløg plantes i krukker og bede, når vejret tillader det.

Havemøbler og krukker kan med fordel tjekkes igennem. En rengøring eller en mindre klargøring gør det lettere at tage udelivet i brug, når solen for alvor bryder frem.

Små indsatser i marts kan give en sundere og mere blomstrende have senere på sæsonen.

Se SvendborgSund PlanteSalgs råd i galleriet nedenfor.

Der er store smil og stor glæde på Bågø og i Assens Kommune. Landdistrikternes Fællesråd har netop offentliggjort, hvem der er er med i opløbet til at blive kåret som Årets Ø 2026. Og her er Bågø, som ligger i Lillebælt, blandt finalisterne.

Det er en virkelig god nyhed, og det er dejligt, at andre ser de værdier, som øen har og den store udvikling, som er i gang. Bågø rummer en helt fantastisk og storslået natur og et rigt dyreliv, og så er der et aktivt lokalsamfund, der lykkes med at skabe udvikling og gode vilkår, så det også er attraktivt at bo og besøge øen, siger Søren Steen Andersen, der er borgmester i Assens Kommune.

Årets Ø kåres hvert år af Landdistrikternes Fællesråd, Danske Destinationer, Friluftsrådet og Sammenslutningen af Danske Småøer.

Vi er mega glade for at være blandt de tre finalister. Vi håber, at det kan hjælpe til, at flere får øje på øen, så flere får lyst til at besøge eller bo på øen. Vi har en helt særlig natur, som er indbegrebet af Bågø, hvor man både kan se havørne, sæler, den truede strandtudse og mange andre dyr. Og den oplevelse vil vi gerne dele med andre, fortæller Kathrine Vestergaard Hyttel, der bor på Bågø.

Bågø – en ø i udvikling

Ifølge en pressemeddelelse fra Landdistrikternes Fællesråd har Komiteen valgt at nominere Bågø, fordi:

”…øen er inde i en rivende udvikling. Det er en ø, som kæmper for at tiltrække nye beboere og som på den baggrund har arbejdet målbevidst med tiltag, der skal gøre det nemmere og mere attraktivt at flytte til øen. På grund af en stor indsats fra dedikerede øboere får Bågø snart hurtigt internet via en bredbåndsforbindelse og endnu bedre mulighed for naturturisme med et stort mose-genopretningsprojekt, shelters og naturbaserede opholdssteder. Hele vejen igennem danner en stærk beboerforening, med arrangementer året rundt under mottoet ”kendskab skaber venskab”, basen for øens fortsatte liv og udvikling”.

Der er mange ting i gang på Bågø:

• Inden udgangen af 2027 forventes det, at der er etableret et søkabel med fiberforbindelse til Bågø. Bågø har nemlig fået tilsagn om tilskud fra Statens Bredbåndspulje. Søkablet fremtidssikrer øens bredbåndsdækning og opfylder dermed et mangeårigt ønske hos øens beboere om en bedre bredbåndsdækning, så det bliver nemmere at arbejde og drive erhverv på øen.
• I samarbejde med lodsejerne på øen, er der dialog om mulighederne for flere naturgenopretningsprojekter på 300 ha under den grønne trepart. Formålet er at reducere udledningen af kvælstof til Lillebælt, genoprette naturen og skabe plads til ny natur og fredede arter.
• Bågø bliver en central del af de aktiviteter og oplevelser, man kan få, når man besøger det kommende nationale Kyst- og Lystfiskercenter, der i det kommende år bliver opført på Assens Havn.
• Den tidligere naturskole på Bågø er blevet udviklet, så det nu er et moderne naturcenter med overnatningsmuligheder. Naturcenteret kombinerer en stribe funktioner med appel til naturelskere i alle aldre – skoleklasser, foreninger og turister. Centeret rummer natur(lejr)skole, møderum samt supergode faciliteter til leg, læring, aktivitet og afslapning.

Komitéen skal besøge Bågø

Alle ikke-brofaste øer fordelt over hele landet har kunne indstille til Årets Ø, og herefter har komitéen bag udvalgt Bågø i Lillebælt, Læsø i Kattegat og Mandø i Vadehavet som de tre finalist-øer.

I løbet af april 2026 besøger komitéen de tre nominerede øer med fokus på de aktiviteter og fællesskaber, der driver udviklingen på øerne.

Hvilken ø, der vinder bliver afgjort i slutningen af april. Vinderen får 50.000 kroner og en kåringsfest for hele øen.

Aftenen var en stor succes og bød på både middag, live musik, underholdning – og endda et spontant besøg fra Beardo med sin velkendte Fynske Humor, som fik hele salen til at grine. Denne ekstra overraskelse satte et perfekt punktum på en aften fyldt med fællesskab og glæde.

Arrangementet blev muliggjort takket være generøs støtte fra Østifterne samt SPAR Ebberup, der gjorde det muligt at fejre vores lokale ildsjæle. Deres opbakning betyder meget for et lille lokalsamfund som vores.

Vi er dybt taknemmelige for vores frivillige – uden dem havde vi slet ikke et forsamlingshus at samles i. Det var fantastisk at kunne give noget tilbage og vise, hvor meget deres indsats betyder, udtaler bestyrelsen.

Stemningen var i top hele aftenen, og taknemmeligheden fra både arrangører og deltagere var tydelig. Det blev en mindeværdig hyldest til dem, der bærer fællesskabet fremad.

På projektet Ny Bane over Vestfyn er jordarbejdet et af de mest omfattende anlægsarbejder, som Vejdirektoratet har gennemført i nyere tid. I alt flyttes cirka 7,8 mio. m³ jord, hvoraf omkring 3,1 mio. m³ indbygges i banens dæmninger og i de tilhørende vejanlæg.

For en højhastighedsbane stilles der ekstraordinære krav til underlaget. Selv meget små sætninger er uacceptable, og jorden skal opføre sig stabilt og forudsigeligt over tid.

Jordarbejdet er helt afgørende for, at banen kan fungere sikkert i mange år frem. Hvis fundamentet ikke er i orden, kan resten af anlægget ganske enkelt ikke realiseres, siger Janie Winther Ipsen, projektchef i Vejdirektoratet.

Vestfyns geologi giver særlige udfordringer

Geologien på Vestfyn er kompleks. Landskabet er formet af istidens aflejringer og består af en blanding af bakker, lavninger og dale. Under overfladen skifter jordforholdene ofte over korte afstande, og store områder er præget af blødbund, som banen ikke kan bygges direkte på.

Til trods for mere end 2.100 geotekniske boringer står det klart, at mængden af blødbund og kvaliteten af den opgravede jord flere steder er mere udfordrende end forudsat i projektgrundlaget.

Man kan lave nok så mange forundersøgelser, men jorden afslører først sin fulde kompleksitet, når man begynder at grave. Derfor har vi løbende måttet tilpasse løsningerne undervejs, siger Jens Aalund, teknisk konsulent i Vejdirektoratet.

Kalk gør våd ler anvendelig

En central løsning har været kalkstabilisering, hvor kalk blandes i lerjord for at forbedre jordens styrke og bearbejdelighed. Store dele af lerjorden på strækningen er i sin naturlige tilstand for våd og for blød til at kunne anvendes direkte i banebyggeriet.

Ved hjælp af kalkstabilisering har det været muligt at genanvende store mængder jord og samtidig reducere behovet for tilkørt sand markant.

Kalkstabilisering har gjort det muligt at arbejde med jorden, som den er, i stedet for at fjerne den. Det har været afgørende for både fremdrift og ressourceforbrug, fortæller Jens Aalund.

Samlet set har projektet reduceret sandforbruget med omkring 900.000 m³, svarende til cirka 45.000 lastbillæs.

Tidsplanen holder

Jordarbejdet udføres af tre entreprenørfirmaer fordelt på seks entrepriser og med omkring 550 medarbejdere i gang på byggepladserne. I perioder arbejdes der i døgndrift for at holde den stramme tidsplan, blandt andet ved udfletningsanlæggene vest for Odense og øst for Kauslunde, hvor arbejdet foregår tæt på eksisterende jernbane i drift.

Indtil nu er der på knapt halvandet år flyttet omkring 5,6 mio. m³ jord, og de resterende 2,2 mio. m³ forventes håndteret i løbet af 2026.

På trods af store tekniske og geologiske udfordringer skrider arbejdet planmæssigt frem, og fundamentet for den kommende højhastighedsbane begynder at tage form, siger projektchef Janie Winther Ipsen.

Fundamentet for banen i form af jordarbejde og broer skal stå færdigt i sommeren 2027, hvorefter arbejdet med sporudlægning og kørestrøm kan påbegyndes.

Læs mere om jordarbejdet på Vestfyn: Fundamentet i en højhastighedsbane

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der på landsplan i 4. kvartal 2025 blev anmeldt 5.641 indbrud i private hjem. Sammenlagt med indbrudstallene for årets første tre kvartaler betyder det, at der i 2025 blev anmeldt 15.747 indbrud i Danmark. Det er godt 1.200 flere indbrud end i 2024, hvor der blev anmeldt 14.544 indbrud. Det svarer til en stigning fra 2024 til 2025 på 8 pct.

For 10 år siden blev der anmeldt langt over 30.000 indbrud i private hjem om året, og de seneste fem år har antallet på landsplan ligget nogenlunde stabilt lige under 15.000 med ”bundrekord” – i positiv forstand – sidste år.

Vi har i de senere år gennem bl.a. masser af gode forebyggelsesinitiativer oplevet væsentlig færre indbrud end for 10 år siden. Måske har det fået mange af os til at falde lidt i søvn i forhold til den helt almindelige indbrudsforebyggelse i hverdagen. Der er nok ikke en enkelt årsag til stigningen i indbrud i 2025, men vi har før knækket kurven, og det må være målet for det nye år, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Godt naboskab er roden til meget godt

Et meget effektivt, veldokumenteret og helt gratis tiltag, der kan hjælpe til at undgå indbrud, er godt naboskab. Faktisk er godt naboskab ikke kun et effektivt værn mod indbrudstyve, men kan også bruges i alle mulige andre sammenhænge, hvor man som individ eller samfund bliver ramt af en krise.

Helt lavpraktisk begynder et godt naboskab med, at man hilser på hinanden i kvarteret. Har du ekstra plads på traileren, når du skal på genbrugspladsen med affald, så spørg, om naboen vil have noget med. Eller har du alt for meget kage til overs efter fødselsdagsfesten, så gå ind og tilbyd naboen lidt lækkert. Selv små ting kan styrke relationen og gøre vejen til at bede om – og få – hjælp væsentlig kortere, fx hvis vi skal en tur væk hjemmefra og gerne vil have nogen til at holde øje med vores hjem, siger Britt Wendelboe.

Et godt værktøj, hvis man er flere og vil organisere forebyggelsen af indbrud i nabolaget mere formelt, er Nabohjælps app. Som grundejerforening, vejlaug eller anden lokal forsamling kan man også få besøg af en Bo trygt-ekspert, der typisk er tidligere politibetjent med erfaring fra indbrudsområdet. Indbrudseksperterne tager udgangspunkt i det specifikke område og giver gode råd til, hvordan man bedst sikrer sig og hjælper hinanden til at forebygge indbrud.

Der skal afholdes mange generalforsamlinger i den kommende tid, og her plejer besøg fra en af vores Bo trygt-eksperter at være et populært indslag, der både får folk til at handle og samtidig bidrager til at gøre sammenholdet stærkere og kvarteret mere indbrudssikkert. Og besøgene er ganske gratis, slutter Britt Wendelboe.

Få besøg af en indbrudsekspert i dit kvarter

Bo trygt har et korps af eksperter i indbrudsforebyggelse, som man kan bestille til at komme ud i sit kvarter til et oplæg om den lokale indbrudssituation, og hvordan man bedst sikrer sig og hjælper hinanden med at forebygge indbrud. Besøget er gratis og kan bestilles via Bo trygts hjemmeside.

Bo trygt har i fællesskab med Rigspolitiet udviklet de 5 vigtigste råd mod indbrud:

• Vær en aktiv nabohjælper
• Tænd lys ude, og trim hækken
• Gør det svært at bryde ind
• Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt
• Ring 114 ved mistanke om indbrud

Læs mere om, hvordan du kan forebygge indbrud, på nabohjaelp.dk.

Bliv nabohjælper og hent Nabohjælps app på Google Play eller i App Store. Se mere om Nabohjælps app her.