Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der på landsplan i 4. kvartal 2025 blev anmeldt 5.641 indbrud i private hjem. Sammenlagt med indbrudstallene for årets første tre kvartaler betyder det, at der i 2025 blev anmeldt 15.747 indbrud i Danmark. Det er godt 1.200 flere indbrud end i 2024, hvor der blev anmeldt 14.544 indbrud. Det svarer til en stigning fra 2024 til 2025 på 8 pct.

For 10 år siden blev der anmeldt langt over 30.000 indbrud i private hjem om året, og de seneste fem år har antallet på landsplan ligget nogenlunde stabilt lige under 15.000 med ”bundrekord” – i positiv forstand – sidste år.

Vi har i de senere år gennem bl.a. masser af gode forebyggelsesinitiativer oplevet væsentlig færre indbrud end for 10 år siden. Måske har det fået mange af os til at falde lidt i søvn i forhold til den helt almindelige indbrudsforebyggelse i hverdagen. Der er nok ikke en enkelt årsag til stigningen i indbrud i 2025, men vi har før knækket kurven, og det må være målet for det nye år, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Godt naboskab er roden til meget godt

Et meget effektivt, veldokumenteret og helt gratis tiltag, der kan hjælpe til at undgå indbrud, er godt naboskab. Faktisk er godt naboskab ikke kun et effektivt værn mod indbrudstyve, men kan også bruges i alle mulige andre sammenhænge, hvor man som individ eller samfund bliver ramt af en krise.

Helt lavpraktisk begynder et godt naboskab med, at man hilser på hinanden i kvarteret. Har du ekstra plads på traileren, når du skal på genbrugspladsen med affald, så spørg, om naboen vil have noget med. Eller har du alt for meget kage til overs efter fødselsdagsfesten, så gå ind og tilbyd naboen lidt lækkert. Selv små ting kan styrke relationen og gøre vejen til at bede om – og få – hjælp væsentlig kortere, fx hvis vi skal en tur væk hjemmefra og gerne vil have nogen til at holde øje med vores hjem, siger Britt Wendelboe.

Et godt værktøj, hvis man er flere og vil organisere forebyggelsen af indbrud i nabolaget mere formelt, er Nabohjælps app. Som grundejerforening, vejlaug eller anden lokal forsamling kan man også få besøg af en Bo trygt-ekspert, der typisk er tidligere politibetjent med erfaring fra indbrudsområdet. Indbrudseksperterne tager udgangspunkt i det specifikke område og giver gode råd til, hvordan man bedst sikrer sig og hjælper hinanden til at forebygge indbrud.

Der skal afholdes mange generalforsamlinger i den kommende tid, og her plejer besøg fra en af vores Bo trygt-eksperter at være et populært indslag, der både får folk til at handle og samtidig bidrager til at gøre sammenholdet stærkere og kvarteret mere indbrudssikkert. Og besøgene er ganske gratis, slutter Britt Wendelboe.

Få besøg af en indbrudsekspert i dit kvarter

Bo trygt har et korps af eksperter i indbrudsforebyggelse, som man kan bestille til at komme ud i sit kvarter til et oplæg om den lokale indbrudssituation, og hvordan man bedst sikrer sig og hjælper hinanden med at forebygge indbrud. Besøget er gratis og kan bestilles via Bo trygts hjemmeside.

Bo trygt har i fællesskab med Rigspolitiet udviklet de 5 vigtigste råd mod indbrud:

• Vær en aktiv nabohjælper
• Tænd lys ude, og trim hækken
• Gør det svært at bryde ind
• Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt
• Ring 114 ved mistanke om indbrud

Læs mere om, hvordan du kan forebygge indbrud, på nabohjaelp.dk.

Bliv nabohjælper og hent Nabohjælps app på Google Play eller i App Store. Se mere om Nabohjælps app her.

Når danske unge mistrives, er det blandt andet temaer som social trivsel, tristhed, ensomhed, selvkritik og ængstelighed, der fylder og giver anledning til bekymringer i det daglige og i forhold til kammeraterne.

Det viser en ny stor undersøgelse af unges trivselsudfordringer, som Statens Institut for Folkesundhed (SIF) udkommer med i dag. Undersøgelsen består af flere elementer, herunder en dybdegående analyse af over 2.500 brevkasseindlæg, som ligger på Mindhelper – en digital platform for unge om mental sundhed.

Det har været virkelig spændende at dykke ned i så råt og ufiltreret materiale, hvor unge uopfordret sætter ord på deres mistrivsel. Analysen viser, at mange ting er på spil, når unge søger hjælp, f.eks. ensomhed, selvskade og selvmordstanker, men at særligt de udfordringer og konflikter, der kan opstå i sociale relationer, fylder meget for unge. Vi ser dog også, at rigtig mange unge kæmper med angst, tristhed, meningsløshed, og at de er meget selvkritiske, siger Anna Paldam Folker, professor ved Statens Institut for Folkesundhed.

På baggrund af analyserne udvikler Mindhelper nu konkrete digitale tilbud, som skal forbedre trivslen blandt unge i Region Syddanmark.

Projektet er et partnerskab mellem Mindhelper, TrygFonden og SIF, hvor de tre aktører arbejder sammen om projektet ”Unge Stemmer Forandrer” med det fælles mål at styrke unges trivsel i Syddanmark – med stor inddragelse af de unge selv.

Seks temaer i fokus

Ud fra analyserne fra SIF har Mindhelper valgt seks temaer, som de nu udvikler indhold til de unge omkring. Det drejer sig bl.a. om søvn, eksamensangst, ensomhed, selvkritik, ængstelighed og tristhed.

Analysen giver os et unikt indblik i, hvad der faktisk fylder hos unge. Den viden bruger vi direkte i udviklingen af nyt indhold, så det tager udgangspunkt i unges egne erfaringer. Vi har valgt temaerne ud fra, hvad der fylder mest i analysen, men også ud fra vores vurdering af, hvad der bedst kan oversættes til digitalt indhold, som kan skaleres og udbredes til unge og vejledere, siger Lisbeth Thisted, der er faglig leder af Mindhelper.

Mindhelper har netop lanceret det første tema om søvn med historier fra unge, øvelser og viden sammen med en sektion til fagfolk med oplæg, videoer, øvelseshæfte og guides til, hvordan vejledere og fagfolk kan hjælpe unge med søvnudfordringer.

Næste tema er eksamensangst, som allerede nu er under udarbejdelse. Det kommer blandt andet til at bestå af et modulbaseret gruppeforløb til unge, som kan faciliteres af vejledere med både viden, øvelser og erfaringer fra andre unge. Indholdet bliver tilgængeligt i starten af marts.

Unges stemmer i fokus

En hjørnesten i arbejdet med at udvikle de digitale tilbud er at inddrage unge i hele processen, så deres stemmer bliver grundlaget for alt nyt indhold.

Derfor har Mindhelper et ungepanel tilknyttet, som spiller en vigtig rolle i forhold til at afprøve og udvikle forskellige nye veje til at forbedre trivslen blandt de unge selv.

Det er fedt at komme med ideer, der rent faktisk bliver til virkelighed. Der er nogen, der rent faktisk lytter til mig. Jeg føler, jeg bidrager, siger Emilie Christensen, som er en del af Mindhelpers ungepanel.

For at sikre, at tilbuddene kommer bedst muligt ud at leve blandt unge, er samarbejdet med de unge, og inddragelsen af dem, helt afgørende og et vigtigt parameter i det samarbejde, som TrygFondens regionale råd i Syddanmark har taget initiativet til.

I TrygFonden ønsker vi at bidrage til børn og unges trivsel, og vi tror på, at unges egne stemmer er helt centrale. Gennem flere år har vi derfor i samarbejde med andre fokuseret på at udvikle konkrete tiltag, hvor unge ikke kun bliver lyttet til, men også har reel indflydelse. Med denne indsats er det fantastisk at se de unges stemmer omsat til konkret viden og værktøjer, der kan fremme trivslen i Syddanmark – og måske inspirere andre, siger Søren Ipsen, formand for TryghedsGruppen og TrygFondens regionale råd for Syddanmark.

Fredag den 6. februar deler Assens Ungeråd, Assens Kommune og FynBus chokoladeboller og flyers ud på Ungdomsuddannelserne. Formålet er at gøre de unge opmærksomme på, at der nu kommer natbusser på rute 131 i Assens Kommune.

Der har været ønsker fra både unge og voksne, som gerne ville kunne gå i byen, tage ud og spise, besøge venner og bekendte eller opleve kultur om aftenen, men hvor hjemtransporten i aften- og nattetimerne har været en udfordring. Derfor har vi valgt at sætte en forsøgsordning i gang, som skal gøre det lettere at komme hjem om natten uden bil, fortæller formand for Miljø- og Teknikudvalget i Assens Kommune, Jens Jakobsen.

Ekstra afgange

Konkret betyder det, at der fra den 6. februar 2026 vil køre to ekstra busafgange i hver retning natten til lørdage og natten til søndage, samt en ekstra aftenafgang i hver retning både fredag og lørdag.

Vi synes, at det er mega godt. Det er noget, vi i Ungerådet har kæmpet meget for på vegne af de unge. Det er så fedt, at det nu sker, og at de unge rent faktisk får mulighed for at komme hjem f.eks. fra byen i Odense, eller at de kan deltage og komme hjem fra arrangementerne på uddannelserne, som ofte foregår om aftenen, siger formand for Assens Ungeråd, Isabella Stjernholm.

Det var i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2026 i Assens Kommune, at politikerne besluttede at sætte 500.000 kr. af til forsøgsordningen.

Siden har FynBus undersøgt, hvor ekstra buskørsel kunne sættes ind, så den understøtter de områder, hvor efterspørgslen er størst. Og det er på rute 131, de ekstra busafgange bliver sat ind, da ruten kommer igennem en række byer, som ikke har glæde af de nuværende natbusser på rute 101 mellem Odense og Assens.

To-årigt forsøg

Natbusforsøget løber i to år og vil blive evalueret på baggrund af passagertal i januar 2027 og januar 2028. Evalueringerne skal danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt ordningen skal gøres permanent, eller om der skal ske en justering af ordningen.

Når vi evaluerer ordningen, kigger vi naturligvis på, om ruterne bliver brugt. Og er der et større behov for busserne, og vi kan se, det bliver brugt, så skal vi jo finde ud af, hvordan erfaringerne kan bruges, når vi skal kigge ind i den fremtidige busdrift om natten, siger Jens Jakobsen.

Busserne, der starter i Odense, kører henholdsvis kl. 22.50, kl. 01:15 og kl. 03:35, og så går turen gennem Skallebølle, Vissenbjerg, Aarup, Skydebjerg, Ørsted, Vedtofte, Bukkerup, Glamsbjerg og Haarby.

Busserne, der starter i Haarby, kører henholdsvis fredage og lørdage kl. 21.39 og lørdage og søndage kl. 00:07 og kl. 02:27, og så går turen gennem Haarby, Glamsbjerg, Bukkerup, Vedtofte, Ørsted, Skydebjerg, Aarup, Vissenbjerg, Skallebølle og Odense.

Bofællesskabet Odensevej er hjem for mange forskellige typer af ældre. Nogle har haft et liv med arbejde og familie. Andre bærer på en livshistorie, der ikke er snorlige.

En af dem er Nis. Han har boet på plejehjemmet i 6 år, og har mærket på egen krop, hvor meget det betyder at blive mødt af rummelighed og forståelse for lige netop det, man kommer med i bagagen.

Jeg var rædselsslagen for at komme på plejehjem. Jeg troede, der ville være en masse med ”du må og du skal”, sådan er det slet ikke. Ingen bestemmer, hvad jeg skal – tværtimod. De møder mig kun med medmenneskelighed, fortæller Nis.

Antallet af ældre i socialt udsatte positioner forventes at stige de kommende år – i takt med den generelle stigning i antallet af +80-årige.

Derfor er det meget glædeligt, at vi nu får mulighed for at arbejde mere fagligt målrettet med netop den gruppe af borgere, siger formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Assens Kommune, Mark Søgaard, og fortsætter:

Uanset hvem man er, skal man opleve livskvalitet og værdighed – også i den sidste fase af livet. Vi skal derfor kunne rumme alle typer af mennesker på vores 9 plejehjem, som jo i øvrigt alle arbejder efter Eden-principperne, hvor det enkelte menneske og relationerne imellem mennesker kommer i første række. Derfor er det her et meget spændende projekt, som vi i Sundheds- og Ældreudvalget glæder os til at følge, siger Mark Søgaard.

Socialfaglig medarbejder og ventilation

Med puljemidlerne i hånden kan Bofællesskabet Odensevej nu ansætte både en socialfaglig koordinator med pædagogisk baggrund og en ekstra sygeplejerske med socialfaglig viden.

Med flere fagligheder ombord, bliver det nemlig muligt at arbejde endnu mere målrettet med de specifikke problemstillinger, som ældre i udsatte positioner ofte oplever, forklarer leder af Bofællesskabet Odensevej, Christina Thomsen.

Ofte har de beboere, der kommer fra et liv i en udsat position et mangelfuldt netværk, og deres liv har været præget af kaos. De kan derfor have brug for praktisk hjælp til at strukturere og håndtere både hverdag og økonomi. Samtidig med, at de har komplekse sundhedsmæssige udfordringer, der kan relatere sig til både tidligere og nuværende livsførelse, forklarer Christina Thomsen.

Og netop en livsstil med afhængighed skal også kunne rummes, og det kræver en opkvalificering af fagligheden hos alle medarbejdere. Blandt andet af den grund kommer midlerne også til at finansiere et generelt kompetenceløft af medarbejderne i samarbejde med SOSU Syd samt løbende supervision.

Det kan både værdimæssigt og fagligt være svært at rumme, når dem man gerne vil hjælpe, vælger et aktivt misbrug. Men når det er myndige, voksne mennesker, der flytter ind på et plejehjem, er vores opgave at sikre dem det bedst mulige liv i det, der nu er deres hjem. Vores mål er at skabe et hjem, hvor de stadig har selvbestemmelse og bliver mødt med respekt og rummelighed, siger Christina Thomsen.

Også de fysiske rammer får et løft med blandt andet etablering af flere og mindre, rolige opholdsrum, ekstra ventilation i lejligheder og indkøb af brandsikre rygetæpper.

Klimaskovfonden har netop givet tilsagn om finansiering af i alt 567 hektar ny skov til 43 jordejere, der nu kan gå i gang med at omlægge deres arealer til ny skov.

Ni af de nye skove ligger i fynske kommuner, som tilsammen får omkring 240 hektar ny skov.

Ny skov gavner mere end bare klimaet  

Skovene bliver etableret som blandede skove med både løv- og nåletræer samt skovbryn med blomstrende træer og buske, der tiltrækker fugle og insekter. Samtidig er det en fordel at få plantet så mange skove som muligt, da flere af dem bidrager med mere end blot en klimaeffekt.

Jo større og jo flere skove vi rejser, desto bedre er det for naturen. Men selvom skovene først og fremmest bliver rejst for klimaet, så bidrager flere af dem også med meget andet såsom renere drikkevand eller bedre biodiversitet, siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden.

Fynske kommuner, hvor der kommer nye skovprojekter: 

• Nordfyn – 1 skov
• Assens – 2 skove
• Odense – 1 skov
• Faaborg-Midtfyn – 4 skove
• Middelfart – 1 skov

Hvis du har været forbi Glamsbjerg Bibliotek på det seneste, har du måske bemærket, at ikke alt er, som det plejer. Biblioteket står midt i en større forandring, og inspireret af Assens Kommunes udviklingsplan for byen er biblioteket i gang med at gentænke både rammer, aktiviteter og rolle i lokalsamfundet. 

Målet er klart: Der skal være mere liv, mere aktivitet og flere mennesker på biblioteket. 

Biblioteket skal åbne sig mod byen, så byen kommer ind på biblioteket, og biblioteket i højere grad kommer ud i byen, fortæller kultur- og litteraturformidler Mette-Rose Kongstad Munksgaard, der har det daglige ansvar på biblioteket.  

Et bibliotek med kultur i centrum 

Som en del af forandringerne på biblioteket er der blevet etableret en ny kultursal, der kan bruges til foredrag, arrangementer, udstillinger og andre kulturelle aktiviteter. Samtidig får biblioteket et nyt mødelokale, et kreativt værksted i kælderen og en ny, mere legende børneafdeling inspireret af Peddersen og Findus’ forunderlige verden. Alt sammen tiltag som skal komme borgerne i Glamsbjerg til gode.  

Borgere som medskabere 

En del af udviklingen er den nye kulturgruppe, som består af lokale borgere med interesse for kultur. Gruppen er med til at skabe og afvikle arrangementer på biblioteket, og tanken er, at endnu flere skal have lyst til at tage initiativ. 

Borgerne her i Glamsbjerg skal ikke bare være publikum – de skal være medskabere. Hvis man har en idé til en læseklub, et foredrag eller et arrangement, så er biblioteket et sted, hvor man kan komme og gøre det, siger Mette-Rose Kongstad Munksgaard. 

En del af en større udvikling 

Forandringerne på biblioteket ses som en del af en bredere positiv udvikling af Glamsbjerg. 

Der er så meget godt i Glamsbjerg. Nu handler det om at få øje på det og binde det bedre sammen, siger Mette-Rose Kongstad Munksgaard. 

Glamsbjerg Bibliotek håber, at de nye tiltag vil gøre biblioteket til et endnu mere levende samlingspunkt – et sted, hvor man ikke bare låner bøger, men også mødes, deltager og skaber kultur sammen. 

Kultursalen står færdig i stueetagen, mens det nye børnebibliotek er under udvikling i kælderen, og det forventes at stå helt klar til sommer. Dog kan man fortsat komme og både låne og lege løs i bibliotekets lokaler.  

Selvom det stadig er koldt, er vi gået ind i den sidste måned af vinteren, og SvendborgSund PlanteSalg har fyldt borde og hylder med små forårstegn. Her er både blomstrende stueplanter, inspiration til hjemmet og masser af tilbehør til forårets have og grønne projekter.

Farver, forspring og forårsfølelse i februar

Selv på årets mørkere dage er der stadig farver at finde. De blomstrende stueplanter står ekstra smukt lige nu og kan give både ro, liv og en snert af forår i stuen.

Kartoffelsæsonen er officielt skudt i gang: de første læggekartofler er landet i butikken. Det betyder, at du allerede nu kan begynde planlægningen i god tid og komme i gang med forspiring, hvis du vil have et forspring til sæsonen.

Derudover er frøreolerne igen blevet fyldt op, så forberedelserne til foråret for alvor kan begynde.

Kig forbi butikken på Sundbrovej 26 på Tåsinge, og få idéer og hjælp til at komme godt i gang med sæsonens første projekter.

Åbningstider

• Mandag–fredag: 10–17
• Lørdag–søndag: 9–16
• Helligdage: 9–16

Derfor kommer Fyns Politi nu med en opfordring til alle ejere af dyrehold: Udegående dyr skal have læ, ly og tørt leje samt adgang til foder og vand.

Pas på dyrene i kulden

Med de kolde temperaturer, vi oplever i øjeblikket, er det vigtigt at kontrollere, at alle dyr har tilpas pelslag samt er i godt huld.

Det er ejerens forpligtelse at tilse udegående dyr en gang i døgnet for at kontrollere, at alle dyr trives. Dette gælder året rundt.

Ved Fyns Politi har de i januar måned 2026 modtaget hele 17 anmeldelser om forhold vedrørende udegående dyr.

Omkring klokken 16 den 17. januar blev en forurettet overfaldet af to personer i Assens. Overfaldet skete ved krydset ved  Reberbanen/Ladegårdsgade/Baronvej.

Forurettede blev overfaldet af to personer – en kvinde og en mand.

Efter overfaldet blev forurettede hjulpet af en ældre kvinde, og de fulgtes fra stedet.

Forurettede blev efterfølgende behandlet på sygehuset.

Vidner søges

Fyns Politi vil gerne i kontakt med den ældre kvinde eller andre, der har observeret noget, der kan belyse sagen.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Ni kommuner har fået tildelt penge til projekter målrettet sårbare ældre. Pengene kommer fra en pulje til projekter, som kan skabe bedre rammer for socialt udsatte ældre på plejehjem.

Udsatte ældre lever ofte med komplekse psykiske, sociale eller sundhedsmæssige udfordringer blandt andet som følge af misbrug. Med midlerne kan kommunerne både udvikle de fysiske rammer og opkvalificere personale, så indsatsen bliver mere specialiseret og målrettet.

I alt uddeles 20,5 millioner kroner.

Ældreminister Mette Kierkgaard udtaler:

Stadig flere ældre lever med psykisk sygdom, misbrug eller hjemløshed. Faktisk er antallet af hjemløse ældre over 60 år fordoblet på godt 10 år. Det bliver vi som samfund nødt til at indrette os efter, for almindelige plejehjemstilbud rækker ofte ikke til socialt udsatte ældre. De har behov for særlige pladser, hvor der er forståelse for deres behov og det liv, de ønsker at leve.

De særlige plejehjemspladser skal give socialt udsatte ældre et rigtigt hjem, hvor de kan leve trygt i rammer, der passer til deres behov. For den enkelte kan det betyde forskellen mellem utryghed og et trygt sted at kalde sit eget.

Følgende projekter har modtaget støtte:

• I Ikast-Brande Kommune udvikles særlige pladser på plejecentrene Østervang og Rolighedsparken. Her tilpasses rammer og faglighed, så beboere med misbrugserfaringer, psykiatriske problemstillinger og andre komplekse behov får bedre støtte.
• Allerød Kommune styrker de eksisterende pladser på Lyngehus Plejecenter gennem opkvalificering af medarbejdere, ansættelse af specialiserede fagpersoner og etablering af nye aktivitets- og udemiljøer.
• Solrød Kommune etablerer fem særlige pladser på Christinas Have Plejecenter, hvor både fysiske rammer og tværfaglige indsatser tilpasses ældre med komplekse sociale, psykiske og sundhedsmæssige udfordringer.
• Københavns Kommune opretter specialiserede pladser på Håndværkerforeningens plejehjem og arbejder med en kombination af pædagogiske, sundhedsfaglige og sociale tilgange samt justeringer af de fysiske omgivelser.
• Assens Kommune tilpasser 24 pladser på Bofællesskabet Odensevej for ældre, der har levet store dele af deres liv i social udsathed. Der gennemføres kompetenceudvikling, nye faglige funktioner etableres, og de fysiske rammer forbedres.
• Tønder Kommune udvikler op til 12 særlige pladser for borgere med komplekse behov. Projektet omfatter indretning af nye rammer, opkvalificering af medarbejdere og aktiviteter, der skal give mere stabilitet og mening i hverdagen.
• I Nyborg Kommune forbedres de fysiske og sociale rammer på Plejehjem Egevang gennem skabelse af rolige zoner, hjemlige miljøer og målrettet kompetenceudvikling af personalet.
• Aarhus Kommune arbejder på at forbedre forholdene på Skelager Plejehjem gennem behovsafdækning, medarbejderopkvalificering, udvikling af nye redskaber og styrkelse af frivilliges rolle i tilbuddet.
• Viborg Kommune forbedrer rammerne i afsnittet Grøften på Åbrinken, hvor ældre med langvarigt alkoholmisbrug og betydelige senfølger bor. Her arbejdes med indretning, kompetenceudvikling og borgerinddragelse.

De uddelte midler kommer fra en pulje, som er en del af ’Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2025-2028’, som skal løfte indsatsen for de allermest udsatte borgere i Danmark.

Projekterne skal samlet set bidrage til mere værdige, trygge og stabile rammer for udsatte ældre på plejehjem.