Skip to main content

Jul på Erholm Gods

Der er dømt ægte juleidyl på Erholm Gods i december måned, hvor de inviterer til julemarked, udstilling, aktiviteter og meget mere. Skal I have julestemningen helt ind under huden? Erholm Gods’ historiske og smukke rammer er perfekte til julehyggen, og måske derfor er det her, at årets DR-julekalender “Julehjertets hemmelighed” finder sted. Kom og oplev […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Der er dømt ægte juleidyl på Erholm Gods i december måned, hvor de inviterer til julemarked, udstilling, aktiviteter og meget mere.
Skal I have julestemningen helt ind under huden? Erholm Gods’ historiske og smukke rammer er perfekte til julehyggen, og måske derfor er det her, at årets DR-julekalender “Julehjertets hemmelighed” finder sted. Kom og oplev den flotte hovedbygning, gårdspladsen, herskabshestestalden eller den fine slotspark, som I kan se på tv. Kostumer fra julekalenderen er udstillet i Fødevaremarkedet på Erholm avlsgård, og her kan I også få et indblik i, hvordan det var at holde jul i 1800-tallets herskab.
Godset har desuden arrangeret et klassisk julemarked, og i butikken finder I både julegaveidéer og lidt lækkert at spise og drikke. I kornladen vil der være gløgg og æbleskiver og et imponerende nisselandskab. I kan også også være med i de sjove juleaktiviteter for store og små – måske I skal på nissejagt i parken?
Entrépris er 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn 5-15 år. Børn under 5 år kommer ind gratis.
Erholm Gods holder åbent med julehygge og marked i weekenderne d. 3.-4. december, d. 10.-11. december og d. 17.-18. december:
Lørdage: 10-16
Søndage 10-15
Køb jeres billet med det samme på ticketbutler.dk, eller køb dem i døren.

Information
Dato 03/12/2022 - 03/12/2022
Arrangør Erholm Gods
Adresse Erholm Gods
Postnummer Ukendt
By Ukendt