Skip to main content

Komedien Backstage

Backstage lover en aften fyldt med humor, skøre og uforudsigelige øjeblikke, der vil efterlade dig i et konstant grin. Gå ikke glip af denne festlige komedie, hvor hver scene er en ny overraskelse!

Af: Louise M.H. Jensen | Foto: Pexels

Kaotiske forberedelser

Backstage tager dig med bag kulisserne, hvor komikerparret Dahl & Lillelund forbereder sig til deres show. I første akt oplever vi den energiske københavner Karen-Marie og den grundige jyde Søren, der kæmper med de sidste forberedelser. Karen-Marie jonglerer med omklædning og stemmeopvarmning, mens Søren prøver at få styr på misforståelser og tekniske problemer.

Det bliver hurtigt tydeligt, at Karen-Marie og Søren ikke altid er på samme bølgelængde. Dette fører til, at aftaler glider, og problemer bliver skubbet til side med et smil. Stemningen backstage er elektrisk, næsten lige så meget som den skrantende elinstallation i tekøkkenet, der også skal oplade Karen-Maries elbil!

Skøre øjeblikke på scenen

I anden akt flytter vi os fra kulisserne til scenen, hvor konsekvenserne af manglende forberedelser virkelig bliver synlige. Selvom tingene ikke går helt efter planen, er det intet, der kan stoppe det morsomme show. Karen-Marie og Søren kaster sig ud i en række skøre og uventede projekter, der får publikum til at bryde ud i latter.

Fra Karen-Maries kreative bakkesang af Nik & Jay til Sørens energiske riverdance – showet byder på underholdning uden lige. Publikum kan også glæde sig til at opleve duoen oplæse erotiske noveller og forsøge at klemme hele Sound of Music ind på kun ni minutter. Hver scene er fyldt med overraskelser og skæve øjeblikke, der sikrer en aften med uafbrudt latter.

 

Information
Dato 01/10/2024 20:00
Arrangør Arena Assens
Adresse Rådhus Allé 25
Postnummer 5610
By Assens
Pris Børn/unge: 125 kr. Voksne: 295 kr.