Jeg er vokset op i Nygade og har derfor en stor kærlighed til gaden. Så jeg sætter en stor ære i at have være med i arbejdet omkring, hvordan gaden kan blive smuk, flot og hyggelig, men også på en måde, hvor vi passer på og bevarer den historie, som gaden rummer, fortæller Gitte Ribau, som er en af de beboere, som er med i arbejdsgruppen.Grønt opholdsrum skal give plads til fællesskabet Arbejdsgruppen har været i gang siden 2020, og har været med til at komme med inputs til den bevarende lokalplan, som har banet vejen for, at gadeforskønnelsen nu kan gå i gang.
Det har været en spændende proces, hvor vi har fået lov til at være helt tæt på beslutningerne, og jeg føler, at vi har haft stor indflydelse, fortæller Gitte Ribau.Udover at bevare gadernes historie, har arbejdsgruppen også haft fokus på, hvordan udviklingen i gaden også skal spille sammen med den øvrige udvikling i Assens.
Når vi har nogle skønne og attraktive gader, så tror jeg det betyder noget for, hvem der vil besøge og bo i byen, men det betyder også noget for handelslivet og for det liv, der kan være i byen, siger hun.Samtidig har der også været ønsker om, at gaden skulle kunne bidrage til det lokale fællesskab;
Jeg håber også, at det, at vi nu får et lækkert opholdsrum i gaden, kan være med til at styrke sammenholdet i gaderne yderligere, fortæller Gitte Ribau.Til inspiration for andre Med kampagnen ’Vores Kvarter’ vil Realdania i samarbejde med kommuner og andre lokale aktører udvikle nye metoder og samarbejdsformer, der sikrer og styrker kulturmiljøerne som en bæredygtig ramme om hverdagslivet.
I Assens Kommune har parterne afprøvet en ny tilgang til arbejdet med kulturmiljøer, hvor borgernes vurdering af områdets kvaliteter og muligheder kombineres med fagfolkenes. På den måde kan der skabes større lokalt engagement i at udvikle boligkvarteret og samtidig bevare den lokale bygningskultur. Assens Kommune har arbejdet med at involvere borgerne på nye måde, som vi håber, kan være til inspiration for andre, fortæller Thomas Waras Brogren, der er projektchef i Realdania.Realdania støtter arbejdet med kvarteret i Assens med 2,4 mio. kroner til en gadeforskønnelse. Derudover bidrager de med 4,6 mio. kroner til en kommende byfond, der kan søges af dem, som bor i kvarteret, og som ønsker at foretage udvendig restaurering af de gamle arbejderbygninger, der har mange detaljer i murværket.
Projektet viser vejen for, hvordan vi blandt andet kan arbejde med aktivt medborgerskab og involvere ejere og beboer på nye måder. Gennem samarbejdet med Realdania har vi fået erfaringer, som vi også kan bruge senere, når vi skal arbejde med kulturmiljøer andre steder i kommunen, fortæller formand for Teknik, Miljø og Planudvalget, Jens Jakobsen.
