I sidste uge skulle lyskæderne traditionen tro op i “Kvinde-egen” i Flemløse, men det blev stoppet af en tyv, der stjal lift og samlemuffer.
Julen venter lige om hjørnet, og det betyder, at hyggelige lyskæder sættes op overalt i byen og på landet. Det var også planen i Flemløse, hvor det store, smukke egetræ, “Kvinde-egen”, hvert år i skinner af lys i juletiden. Men i år er traditionen i fare, efter at de nødvendige reservedele til samlingen af lyskæden er forsvundet.
En tyv er nemlig stukket af med den lift, der blev brugt til at hænge kæderne op, og herpå lå de vigtige dele. Efterfølgende er tyven blevet opfordret til at levere det stjålne tilbage for at politianmeldelsen til gengæld trækkes tilbage.
Betal 5000 kroner og få lift tilbage
Men der er én, der har tilbudt at fortælle, hvor liften gemmer sig. Efter at indehaverne af liften lagde et opslag på Facebook om hændelsen, modtog de et opkald fra et ukendt nummer, som kunne give dem de nødvendige informationer. Han krævede dog en findeløn på 5000 kroner, og derfor blev tilbuddet afvist.
“Kvinde-egen” tændes i Flemløse første søndag i advent, og hvis det bliver muligt i år, tændes det for 28. gang.