Jeg altid haft en fascination af den langsomme rejse. Det handler ikke kun om at komme frem – men om at forstå systemerne, opleve kulturerne undervejs og minimere klimaaftrykket, siger Niclas Aarestrup.Undervejs gør han blandt andet stop i Paris, hvor han ser frem til at udforske byens mobilitetsløsninger – både de innovative og de mere kaotiske sider af storbyens transport. En central inspirationskilde på turen er desuden Britt Sallingsboes nye bog På Interrail i Europa, som Niclas har med i tasken som både guide og rejsekammerat.
Fra Assens til Valencia – tog, politik og bæredygtighed
Niclas Aarestrup fra Assens tager kollektivtransport hele vejen til Valencia for at deltage i EPP’s kongres som delegeret for KristenDemokraterne – og for at afprøve samt sætte fokus på bæredygtig transport over landegrænser i Europa.
Tidligt lørdag morgen begynder en ganske særlig rejse for togentusiast og politisk engageret assensianer, Niclas Aarestrup, der sætter kursen mod Valencia i Spanien – udelukkende med tog og bus. Rejsen sker i forbindelse med EPP’s kongres, hvor Niclas deltager i både Political Assembly og hovedkongressen som udenrigs- og transportordfører for KristenDemokraterne (KD).
Rejsen er ikke blot en praktisk transportløsning – den er også et klimabevidst valg og et personligt eksperiment. Som en af skribenterne bag udlandstog.dk, der guider danskere til internationale togrejser, ønsker Niclas at sætte fokus på muligheder og udfordringer ved at krydse Europa med kollektiv trafik.
