Skip to main content
14. juni 2024

Fyns Politi efterlyser gerningsperson til hærværk på Assens Rådhus

Tirsdag og onsdag den 11. og 12. juni er Assens Rådhus blevet udsat for hærværk. Fyns Politi offentliggør fotos af gerningsmanden og beder offentligheden om hjælp.

Af: Fyns Politi | Foto: Unsplash
PRESSEMEDDELELSE

Hærværket består af flere knuste ruder forskellige steder på bygningen samt påmaling af hagekors.

I den forbindelse søger Fyns Politi offentlighedens hjælp til at identificere gerningsmanden. Manden, som Fyns Politi mistænker for at stå bag hærværket, ses på et overvågningskamera tirsdag 11. juni 2024 kl. 19.13 ved rådhuset.

Signalement:

Mand, ca. 35 år, muskuløs, tyndhåret, 170-175 cm høj. Han er iført halsedisse som dækker nederste del af ansigtet, solbriller med gult glas, sort / hvid jakke med neongrøn stribe på begge sider, sorte bukser og sorte sko. Han bar på tidspunktet en rygsæk og en ”skråtaske”.

Har man oplysninger om den mistænkte eller andre oplysninger til sagen, bedes man kontakte Fyns Politi på 114.

Du kan se billeder af gerningsmanden her.