22. september 2026

|

Pressemeddelelse

Fyns Politi efterlyser vidner i sag om mistænkelig adfærd i Vissenbjerg

Fyns Politi fik i går aftes en anmeldelse om, at to yngre piger var blevet antastet af en mand i en hvid personbil.

Fyns Politi efterlyser vidner i sag om mistænkelig adfærd i Vissenbjerg
Af: Fyns Politi | Foto: Rigspolitiet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Manden var seksuelt krænkende i sit sprog over for de to piger. De havde afvist manden og var gået hurtigt hjem.

Episoden fandt sted omkring kl 19.45 på Vestergade i Vissenbjerg. Manden havde ikke taget fat i pigerne, men hans henvendelse havde gjort de to piger utrygge. Manden havde tatoveringer på venstre arm og bar en sort hættetrøje.

Alvorlig sag og vidner søges

Fyns Politi var tilstede kort efter og har talt med pigerne, ligesom de har undersøgt området med bl.a. politihunde.

Fyns Politi ser med alvor på sagen og fortsætter nu efterforskningen. I den forbindelse hører politiet gerne fra borgere i området, som har lagt mærke til en hvid bil mandag aften omkring kl 19.30-20. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Nøgleord
Politi
Event Information