Hjerteløberne i Assens er fremme på under 6 min.
Når alarmen lyder på hjerteløbernes mobiler, går der i gennemsnit 05:34 min., før den første hjerteløber er fremme til hjertestop i Assens Kommune.
De hurtigste fynske hjerteløbere bor i Odense Kommune, hvor responstiden blot er 03:52. Det viser tal fra den første årsrapport fra Hjerteløberordningen, som netop er offentliggjort. Lemvig Kommune har den korteste responstid blandt alle landets kommuner med 02:38 min., mens Samsø Kommune har den længste responstid med 07:31 min.
