Dette års januar-salg af huse ligger overordnet set på et rigtig fornuftigt niveau, som også overgår det gennemsnitlige salg fra tiden før de gyldne coronaår. Og det gælder faktisk for store dele af landet, at hussalget er kommet godt fra start i 2024, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.Der, hvor hussalget halter efter, er især i de dyre kommuner, hvor boligskatterne er steget mærkbart som følge af boligskatteændringerne.
Men hussalget er steget i flere af de kommuner, hvor boligskatterne overordnet set er faldet i forbindelse med boligskatteændringerne, og det oplever langt de fleste boligejere, siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.Home-kædens egne salgstal viser også gode takter ind i februar. Salget af huse og rækkehuse i årets første to måneder ligger mere end 20 % foran samme måneder for et år siden, og i den opgørelse mangler de sidste handler for februar at tikke ind, oplyser Homes analytiker. Modsat husene startede lejlighederne ifølge Boligsidens tal året med et fald fra december til januar.
TOP 10 KOMMUNER: Her er hussalget steget mest seneste måned
Se udviklingen i salget af villaer og rækkehuse i alle kommunerne her.| Kommune | Antal solgte huse jan. 2024 | Månedlig ændring | Årlig ændring | Ændring ift. før corona |
| Odder | 15 | 114% | 15% | -1% |
| Langeland | 12 | 100% | 0% | 3% |
| Frederiksberg | 8 | 100% | 60% | 90% |
| Samsø | 4 | 100% | Data mangler | 82% |
| Ballerup | 23 | 92% | 15% | 16% |
| Assens | 43 | 79% | 26% | 111% |
| Aabenraa | 50 | 79% | 61% | 76% |
| Ishøj | 15 | 67% | 114% | 44% |
| Allerød | 16 | 60% | -16% | -33% |
| Vejen | 34 | 55% | 26% | 37% |
