Skip to main content
10. oktober 2022

Indskrivning til 0. klasse

Det er nu, at du skal indskrive dit barn til 0. klasse på folkeskolerne i Assens Kommune til skolestart august 2023.

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Det er nu, at du skal indskrive dit barn til 0. klasse på folkeskolerne i Assens Kommune til skolestart august 2023.

Indskrivningen foregår digitalt og skal ske på hjemmesiden www.indskrivning.dk inden den 15. november 2022.

HUSK at benytte den digitale skoleindskrivning – også selv om dit barn skal starte på en privat- eller friskole.

Forældre er velkomne til at henvende sig på den enkelte skole for at få nærmere oplysninger om indskrivning, herunder eventuelt informationsmøde eller søge oplysninger på skolens hjemmeside.

Indskrivning til SFO

Når du har indskrevet dit barn i skole, har du mulighed for at tilmelde dit barn til SFO. Du skal blot klikke på det link, der fremkommer, når du har afsluttet i indskrivningen til skole.

Optagelse i 0. klasse

Børn, der fylder 6 år i 2023, er undervisningspligtige og skal normalt optages i 0. klasse.
Børn, der fylder 5 år inden den 1. oktober 2023, vil kunne optages i 0. klasse, hvis de vurderes til, at kunne følge undervisningen.

Ansøgning om udsættelse af skolestart

Hvis der ønskes udsættelse af undervisningspligten, er det i Assens Kommune skolelederen, der kan bevilge udsættelse. Ansøgning om udsættelse sendes til skolelederen på distriktsskolen.