Skip to main content
28. november 2023

Automationstekniker søges til vedligehold og projektopgaver

Vil du være med til at sikre udsatte børn og unges trivsel, udvikling og uddannelse? Så er det måske lige dig, Assens Kommune søger!

Hos Strøjer Tegl ønsker de at styrke deres vedligeholdsafdeling på automationssiden og søger derfor en automationstekniker eller elektriker med erfaring eller mod på at lære om automation. Lyder det som noget for dig? Så læs stillingsopslaget herunder.

Du vil blive teamet op med vores nuværende automationsteknikker og sammen med ham blive sat ind i fabrikken. Maskinparken er på automationssiden godt med, men der kommer stadig flere og flere projekter til ved siden af det daglige vedligehold. Vi har både automatik til håndtering af sten, men også til styring af tørrerier og ovn.

Produktionen er i 2-holdsskift og man skal regne med en telefonvagt hver anden uge. Vi har en forventning om, at du er fleksibel når og hvis opgaver på værket kræver en ekstra indsats. Til gengæld er Strøjer Tegl også fleksible den anden vej.

Der kan aftales fleksibilitet i arbejdstiden, hvis produktionen tillader der.

Du vil referere til vedligeholdslederen.

Løn efter kvalifikationer.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt ligge inden for:

  • Fejlfinding og udbedring. Ifm. nedbrud, samt sikre tiltag mod lignende nedbrud sker igen i samarbejde med operatører og det øvrige vedligehold.
  • Samarbejde med operatører.
  • Tegning og dokumentation.
  • Være med under omstillinger.

Vi ser gerne at du har erfaring inden for maskinvedligehold og/eller fejlfinding og reparation af automatiske anlæg. Du har formentlig en baggrund som automationselektriker eller er elektriker med interesse for automatik. Om du er nyuddannet, er ikke vigtigt, det vigtigste er, at du har gåpåmod og ikke er bange for at lære nyt.

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med, eller har kendskab til:

  • Siemens S7 TIA Portal v15.x – Siemens S7 Manager v5.5
  • PCSchematic v22.x – Profibus/Profinet netværk
  • Servosystem Lenze i700 – Danfoss VLT med positionskort
  • Generel PC-forståelse – Windows

Du bor inden for en rimelig køreafstand til Strøjer Tegl dvs. maks 45 minutter.


Om værket

Strøjer Tegl er en del af Egernsund Wienerberger, som er Nordens største teglvirksomhed. Vi forener dyb lokal forankring med et internationalt udsyn og globalt perspektiv og teglværkets historie går adskillige generationer tilbage. Det giver en ekspertise og erfaring, som vi hverdag søger at præge i vores tilgang til ansatte og i mulighederne med tegl. Netop derfor er vores program formentlig det bredeste, mest komplette og mest innovative i hele Norden.

I Egernsund Wienerberger brænder vi for kvalitet og kreativitet – bogstavelig talt. Vores tegl er sande naturprodukter – ler formgivet med vand, tørret og brændt i ovne ved høje temperaturer. Det betyder, at alle vores produkter er unikke og har en naturlig variation fra brænding til brænding, en variation, der udfordrer og inspirerer kreativiteten.

Vi brænder samtidig for en bæredygtig fremtid. Ud over løbende indsatser i vores produktion for at nedbringe CO2-aftrykket satser vi på produkter, der reducerer ressourceforbruget og indgår i naturens eget kredsløb. Vi tror på kvalitet, der kan ses og mærkes. Tegl, som formes og udvikler sig i takt med tiden.

Når man bygger med tegl, kan man lege med formater, former, forbandter og fuger. Og vi elsker, når teglets muligheder udnyttes og bidrager effektivt til murværkets udtryk. Vi inviterer dig indenfor i vores verden, en verden af tegl i et væld af farver, overflader og formater. Tegl til at bygge huse, hjem og drømme af.

Ansøg stillingen online her

Bogyden 12
5610 Assens

Bering Travel ApS leder efter deres nye økonomimedarbejder

Har du erfaring som økonomimedarbejder, financial controller eller bogholder, og vil du gerne være en del af en mindre virksomhed, hvor det er dig, der er med til at sætte dagsordenen for arbejdet med regnskab og økonomi? Så er du måske Bering Travels ApS nye økonomimedarbejder. Læs stillingsopslaget herunder. Bering Travel ApS søger ny økonomimedarbejder […]

Har du erfaring som økonomimedarbejder, financial controller eller bogholder, og vil du gerne være en del af en mindre virksomhed, hvor det er dig, der er med til at sætte dagsordenen for arbejdet med regnskab og økonomi? Så er du måske Bering Travels ApS nye økonomimedarbejder. Læs stillingsopslaget herunder.

Bering Travel ApS søger ny økonomimedarbejder til vores lille team i Glamsbjerg på Vestfyn.

Med jobbet som økonomimedarbejder tilbyder vi dig:

  • Afveksling mellem klassiske bogholderopgaver, mere komplekse regnskabsopgaver samt ledelsessparring
  • Frihed til at tilrettelægge din arbejdsdag og dit arbejde
  • Stor grad af medbestemmelse
  • At blive en del af en kollegagruppe i aktiv ferie-branchen, der hygger sig sammen og i høj grad udvikler virksomheden i fællesskab
Om opgaverne:

Arbejdsopgaverne spænder over lønadministration, klassiske bogholderopgaver samt ledelsessparring i forhold til budgetlægning, budgetopfølgning mv.

Du vil løse dine opgaver i tæt samspil med Bering Travels ledelse, koncernledelsen og revisor.

Arbejdet indebærer at:

  • Stå for den daglige bogføring af leverandørbilag, kundeindbetalinger m.m.
  • Stå for lønadministration
  • Afstemme balancen hver måned og klargøre månedsafslutningen til revisor
  • Sikre korrekt periodisering
  • Bistå med at tjekke kurser og lave kursregulering
  • Bistå ledelsen i at lave opfølgninger på og revidere budgetforventningerne kvartalsvis
  • Foretage diverse indrapporteringer og afrapporteringer

Stillingen er nyoprettet, og du får rig mulighed for at tilrettelægge både arbejdstid og arbejdsopgaver, så de passer til både dit temperament og virksomhedens behov.

Hvem er du:

Det vigtigste i jobbet er, at du arbejder selvstændigt, er vant til at opsøge ny viden og finde løsninger. Du er tryg ved at have en rådgivende funktion og synes om at have en afvekslende arbejdsdag med både klassiske rutineprægede bogholderopgaver og lidt mere komplekse regnskabsopgaver.

Du har en relevant økonomisk uddannelsesbaggrund – måske som financial controller, som kontoruddannet med fokus på bogholdning og økonomi eller måske har du en Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse – HD.

Vi forestiller os, at du har erfaring som økonomimedarbejder, bogholder eller lignende og gerne vil være en del af en mindre virksomhed, hvor du er med til at sætte rammerne for arbejdet.

Du skal have et godt kendskab til E-conomic og gerne være superbruger heraf.

Kendskab til eller erfaring fra rejsebranchen er et stort plus, men ikke et krav.

Lidt om Bering Travel ApS:

Bering Travel er et rejsebureau, der sælger aktive ferier.

Vi elsker at hjælpe vores kunder med uforglemmelige ferieoplevelser, og vi udvikler hele tiden vores portefølje af aktive rejser inden for vandring, cykling, bjergbestigning, dykning og adventure. Elsker du selv aktive ferier eller kunne du tænke dig selv at snuse til denne ferieform, bliver der mulighed herfor.

Vi sælger både rejser til danske, norske og internationale kunder og opererer derfor både med euro og dansk og norsk valuta i vores bogholdning.

Vi er et lille team bestående af 8 medarbejdere. Vi er en del af en større europæisk koncern og har derfor en spændende partnerkreds af aktiv ferie-rejsebureauer i flere europæiske lande.

Bering Travel holder til i Glamsbjerg på Vestfyn i hyggelige kontorlokaler.

Fra kontoret er der ca. 25 minutters kørsel til Odense og 17 minutter til Assens. Kontoret vil blive din primære arbejdsplads, men det er muligt løbende at arbejde hjemmefra, hvis du ønsker det.

Du kan læse mere om Bering Travel ApS her: www.beringtravel.com

Det praktiske:

Stillingen kan både være en fuldtids- eller en deltidsstilling alt efter dine ønsker og præferencer. Vi er indstillede på at tilpasse stillingen til den rette kandidat.

Hvis du vil søge stillingen, så send ansøgning og CV via knappen ”Ansøg” senest d. 4. december.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte Sine Berg Schuwendt på telefon 30 14 15 34.

Samtaler forventes afholdt i uge 50.

Stillingen ønskes besat fra februar 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Ansættelse i overensstemmelse med dansk funktionærlov samt løn efter kvalifikationer.

Bering Travel opfordrer alle uanset alder, køn og etnicitet til at søge stillingen.

Sine Berg Schuwendt
Tlf. 30 14 15 34

Ansøg stillingen online her

Glenshøjparken 72
5620 Glamsbjerg

Assens Kommune søger socialrådgiver til Ungeenheden

Vil du være med til at sikre udsatte børn og unges trivsel, udvikling og uddannelse? Så er det måske lige dig, Assens Kommune søger!

Brænder du for børne- og ungeområdet, og har du et godt kendskab til arbejdet med udsatte unge? Er du uddannet socialrådgiver eller socialformidler, og har du myndighedserfaring? Er du drevet af ønsket om at udvikle og styrke motivationen for uddannelse blandt udsatte unge? Hvis svaret er ja, så har du nu chancen! Læs jobopslaget herunder.

Hos Ungeenheden i Assens Kommune søger vi en ny kollega til vores Ungeindsats, der varetager området for udsatte unge fra 13 til 18 år (23 år med efterværn).

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.

I Assens Kommune har vi fokus på forebyggelse-, tidligere-, bedre-, sammenhængende og netværksbaserede indsatser.

Derudover har vi fokus på uddannelses- og beskæftigelsesmålet for udsatte børn og unge.

Hvem er vi

Ungeenheden er den sammenhængende og målrettede ungeindsats i Assens Kommune for unge i alderen 13-29 år.

Vi arbejder med sagsbehandlingen efter serviceloven for udsatte unge fra 13-18 år (23 med efterværn) samt med beskæftigelsesområdet for uddannelseshjælpsmodtager i alderen 18-29 år.

I Ungeenheden har vi organiseret indsatsen på tværs af lovgivning med særligt fokus og afsæt i den unges ressourcer og udfordringer.

Vi samarbejder med udsatte unge, deres forældre og samarbejdspartnere om at sikre den unges udvikling og trivsel.

Vores fokus er på lokale løsninger, hvor eksisterende netværk indgår som ressourcer via eksempelvis familierådslagning.

Derudover har vi et tæt samarbejde med vores udfører-kollegaer i vores fælles sager.

Om jobbet

Stillingen er inden for myndighedsarbejdet efter serviceloven for udsatte børn og unge.

Jobbet indebærer:

  • råd og vejledning
  • modtagelse og vurderinger af underretninger
  • udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og helhedsorienteret handleplaner
  • afgørelser, iværksættelse og opfølgning på støtteforanstaltninger beskrevet i handleplaner for udsatte unge og deres forældre

Vi arbejder desuden ud fra den faglig metode ICS, som sætter barnet/den unge i centrum og som afdækker barnet/den unge og familiens ressourcer.

Det er vigtigt for os at yde kontinuerlig kompetenceudvikling af alle vores myndighedsrådgivere på børn og ungeområdet i forbindelse med implementeringen af Job og Familie.

Dette var tidligere et 3-årigt projekt støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond. Her fik vi i Assens Kommune skabt positiv udvikling for udsatte familier ved at samle hele familiens sagsforløb ét sted.

Vi tror på, og har igennem projektet erfaret, at job virker rehabiliterende for hele familien. Metoderne og ”mindsettet” fra Job og Familie er grundlaget for måden vi arbejde i Ungeenheden fremover.

Derudover er vi i fuld gang med at ruste os til at implementere Barnets Lov fra årsskiftet.

Hvem er du

Det er vigtigt for os, at du:

  • brænder for ungeområdet
  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler og har kendskab til målgruppen af unge med komplekse problemstillinger
  • har myndighedserfaring med udsatte unge og indsigt i børn og unges udvikling og trivsel
  • kan bidrage til, at det socialfaglige arbejde er af høj faglig kvalitet
  • drives af at udvikle og styrke den ekstraordinære indsats
  • har indsigt i, og fokus på unges uddannelsesmotivation, og har lyst til at motivere unge til at se muligheder frem for barrierer
  • er positiv, robust og kan bevare overblikket i en spændende og travl hverdag
  • kan arbejde systematisk og helhedsorienteret og har mod på at udvikle nye samarbejdsmodeller med den unge
  • har gode samarbejdsevner og er indstillet på en høj grad af tværfagligt arbejde – både internt og eksternt
  • tænker kreativt i forhold til opgaveløsning og har en motiverende, innovativ og igangsættende tilgang til opgaverne
  • har kendskab til administrative opgaver og flair for registrering og dokumentation i forskellige IT-systemer (vi arbejder i DUBU, KMD og Acadre)

Hvis du er nyuddannet socialrådgiver/socialformidler, hører vi også meget gerne fra dig.

Det vil dog være en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet med børn og unge, og gerne i forvaltningssammenhæng.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Ungeenheden Theis Emil Hjelmsted på tlf. 64 74 73 36.

Ansøgningsfristen er den 12. december 2023, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 19. december.

Du må forvente at blive indkaldt via mail og/eller telefon umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Hvis du bliver inviteret til samtale, skal du være forberedt på, at der vil indgå en case i ansættelsesforløbet.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Leder af Ungeenheden
Theis Emil Hjelmsted
Tlf. 64 74 73 36

Ansøg stillingen online her

Rådhus Allé 5
5610 Assens

9. august 2023

Assens Kommune søger fagligt dygtig socialrådgiver

Vil du være med til at sikre udsatte børn og unges trivsel, udvikling og uddannelse? Så er det måske lige dig, Assens Kommune søger!

Vil du være med til at sikre udsatte børn og unges trivsel, udvikling og uddannelse? Har du en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til mennesker? Er du helhedsorienteret, og tror du på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab? Så er det måske lige dig, Assens Kommune søger!

Hos Børn, Unge og Familieindsatser i Assens Kommune søger de lige nu en socialrådgiver med hjerte for udsatte børn og familier og vilje til at hjælpe dem godt videre.

Stillingen er en fast stilling i undersøgelsesteamet på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Om jobbet

I undersøgelsesteamet dækker de alderen fra 0-13 år.

De løser deres daglige opgaver i tæt kontakt med familierne, hvor de har fokus på inddragelse af børnene og forældrene.

De udarbejder børnefaglige undersøgelser, handleplaner, følger op på indsatser og afholder familierådslagning.

De har fokus på tværfagligt samarbejde med et særligt fokus på job for forældrene.

Stærkt flerfagligt fælleskab – side om side

I Assens Kommunes Børn, Unge, og Familieindsatser sidder myndighed og udfører sammen, så de sikrer en helhedsorienterede indsats i arbejdet sammen med borgeren.

Deres ugentlige teammøder afholdes sammen med familiekonsulenter, så de på den måde får drøftet sagerne hele vejen rundt ud fra de forskellige perspektiver, der er fra både rådgivernes og udførernes perspektiv.

Hvem er de

Børn, Unge, og Familieindsatser er en del af Børn, Unge og Uddannelse i Assens Kommune, som består af Ungeenheden, Børnesundhed, Dagtilbud og Skole samt PPR.

I Børn, Unge og Familieindsatser arbejder de helt tæt sammen i et ligeværdigt fagligt fællesskab. Familierne oplever, at der altid er en i teamet at henvende sig til, og at der samtidig altid er en sparringspartner i teamet.

Deres kerneopgave er at: ”sikre udsatte børn og unges trivsel, udvikling og uddannelse ved at inddrage familien og netværk”.

De er ligeledes i gang med implementeringen af helt nye tværfaglige- og helhedsorienterede metoder, der har fokus på også, at inddrage forældrenes perspektiv og som udspringer af projektet Job og Familie.

De har fokus på systematik og faglighed i sagsbehandlingen, så de med familierne er skarpe på gode og målbare handleplaner og indsatser. De arbejder systematisk med at inddrage netværket, bruge familierådslagning, har forposter sammen med skoler og daginstitutioner og benytter generelt dialogbaserede metoder.

De har to grundpræmisser, og det er faglighed og samarbejde som to forenelige forudsætninger. Så det skal være en del af ens arbejds-DNA.

De er også begyndt at have fokus på implementeringen af Barnets Lov, som de alle skal arbejde sammen om, fra den 1. januar 2024.

Du får:

  • tilknyttet en mentor ved din ansættelse, som sikrer en god introduktion
  • en spændende, udfordrende og afvekslende arbejdsdag
  • en arbejdsplads, som på flere områder er ”first-mover”
  • sagssupervision, faglig sparring, sagsgennemgang og dialog om prioritering af opgaver
  • metodeudvikling og et højt fagligt niveau
  • højt til loftet og mulighed for nytænkning og kreativitet i opgaveløsning
  • engagerede kolleger og et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på ordentlighed
Hvem er du

De søger en fagligt stærk kollega, som er struktureret og systematisk.

De søger en kollega som godt kan lide, at der er fart over feltet, og som samtidig kan bevare roen i pressede situationer.

Derudover lægger de vægt på, at du:

  • kan arbejde struktureret og systematisk
  • er psykisk robust og kan bevare roen og overblikket i en til tider uforudsigelig hverdag
  • har myndighedserfaring med udsatte børn og unge
  • har erfaring med brugen af DUBU og ICS og har viden eller ideer om tværgående samarbejde, og hvordan disse kan bruges i hele løsninger for familien
  • tror på inddragende og dialogbaserede metoder og familierådslagning
  • har gode kommunikative og skriftlige kompetencer
  • er kreativ i forhold til opgaveløsning og har økonomisk forståelse
  • er god til at tilbyde din hjælp til kollegaer og yde faglig sparring
  • har en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til mennesker og bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor man taler til hinanden og ikke om hinanden
  • har fokus på børneinddragelse
Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

De gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest, og at disse skal være tilfredsstillende, inden ansættelsen fuldføres.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tanya Køster på telefon 51 72 30 69.

Ansøgningsfristen er den 6. september 2023, kl 23.59. Ansøgerne, der skal til samtale, udvælges den 7. september 2023, og selve samtalerne afholdes den 12. september 2023.

Teamleder Tanya Køster
Tlf.: 51 72 30 69

Ansøg stillingen online her

Rådhus Allé 5
5610 Assens