Skip to main content
28. november 2023

Boe-Therm A/S søger produktionsmedarbejder

De har travlt hos Boe-Therm A/S med både udvikling og fremstilling af tempereringsenheder, og  derfor har brug for endnu en dygtig medarbejder til deres produktion i Assens. Læs stillingsopslaget her. Vi forestiller os du er VVS’er, smed eller industritekniker og har erfaring i at arbejde med industrimaskiner og er klar på en afvekslende hverdag. Du […]

Af: Marie Daugbjerg | Foto:

De har travlt hos Boe-Therm A/S med både udvikling og fremstilling af tempereringsenheder, og  derfor har brug for endnu en dygtig medarbejder til deres produktion i Assens. Læs stillingsopslaget her.

Vi forestiller os du er VVS’er, smed eller industritekniker og har erfaring i at arbejde med industrimaskiner og er klar på en afvekslende hverdag.

Du kommer til at indgå i både montage- og testafdelingen. I montagen produceres der både standardenheder og kundetilpassede systemer. Alle produkter skal gennem testafdelingen, hvor der laves testrapporter, der er med til at sikre vores høje kvalitet.

Vi har et godt arbejdsmiljø, og du vil indgå i et tæt samarbejde med motiverede kolleger i produktionen.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Faglig og personlig profil:

Din formelle uddannelse er mindre vigtigt. Din erfaring og dit engagement er til gengæld det, der betyder rigtigt meget:

  • Du har gode samarbejdsevner, men kan også arbejde selvstændigt, når opgaverne kræver det
  • I dit arbejde har kvalitet en stor prioritet, og du stræber altid efter at gøre tingene rigtigt første gang
  • Du er mødestabil og motiveret for at yde en ekstra indsats, når det gælder
  • Du er garant for den gode holdning blandt kolleger og vant til at løfte i flok.

Har du spørgsmål vedr. stillingerne, er du velkommen til at kontakte Susanne Halfdan Ferning på 64 71 23 75. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Om os:

Boe-Therm A/S er grundlagt i 1961 og har i mere end 60 år, udviklet og produceret tempereringsenheder til olie og vand op til 350 °C på fabrikken i Assens, der beskæftiger ca. 15 medarbejdere. Omkring 70% af virksomhedens omsætning kommer fra eksport til hele verden via et netværk på mere end 20 forhandlere i bl.a. USA, Holland og Australien.

Susanne Halfdan Ferning
Tlf. 64 71 23 7

Ansøg online her.

Industrivænget 1
5610 Assens

16. november 2023

KVR søger en industritekniker

Vil du gerne blive en del af en større CNC-produktionsvirksomhed på Vestfyn og arbejde med avanceret teknologi i en højautomatiseret afdeling? Så er denne stilling måske noget for dig. Læs om jobbet herunder.  CNC-afdelingen hos vores kunde oplever stor aktivitet, så hvis du er en erfaren industritekniker med ekspertise i håndtering af DMG-maskiner med Fanuc […]

Af: Marie Daugbjerg | Foto:

Vil du gerne blive en del af en større CNC-produktionsvirksomhed på Vestfyn og arbejde med avanceret teknologi i en højautomatiseret afdeling? Så er denne stilling måske noget for dig. Læs om jobbet herunder. 

CNC-afdelingen hos vores kunde oplever stor aktivitet, så hvis du er en erfaren industritekniker med ekspertise i håndtering af DMG-maskiner med Fanuc og Siemens-styring, er du den ideelle medarbejder for vores kunde.

Din nye arbejdsplads tilbyder
  • En arbejdsdag som opstiller/operatør, hvor automatisering er i højsædet.
  • Arbejde i en dygtigt ledet virksomhed, der er bevidst om, at medarbejderen er virksomhedens største ressource.
  • God mulighed for personlig udvikling.
  • Arbejde på aftenhold.
  • Kantineordning.
  • Sundhedsordning.
  • Aktiv personaleforening med mange aktiviteter der styrker sammenholdet i virksomheden.
  • Attraktiv lønpakke og ansættelse under Industriens Overenskomst.
  • Opstart hurtigst muligt.
Dine kvalifikationer
  • Du er uddannet industritekniker og har erfaring med CNC.
  • Du arbejder sikkert med optimering af emner og opstilling.
  • Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde.
  • Du trives med og er god til at holde orden.
  • Du møder glad ind på arbejde og er mødestabil.
Om din nye arbejdsplads

Der er tale om en førende virksomhed der er repræsenteret globalt og med over 70 års erfaring. Virksomheden har iværksat en ambitiøs vækststrategi. Virksomheden har været en del af en international koncern siden 1993, og har sit hovedkvarter på Vestfyn.
Virksomheden fokuserer på udvikling og produktion af driftssikre og intelligente teknologiløsninger.
Virksomheden søger at styrke og udvikle sin markedsposition gennem effektivisering af salgs- og markedsføringsindsatsen samt acceleration i udviklingen af nye innovative produkter baseret på ny teknologi i både anvendelse og fremstilling. 

Yderligere informationer

Stillingen skal besættes via vikar- og rekrutteringsbureauet KVR Assens.
Har vi fanget din interesse, og kan du se dig selv i ovenstående – så vent ikke med at søge jobbet.
Der vil løbende blive afholdt samtaler.
Ansøgningsfrist den 15. december.

Flemming Kjær
Tlf.: 7044 4358

Klik her for at søge stillingen

KVR Assens
Drejervænget 8
5610 Assens

16. maj 2023

LokalGruppen søger sælgere

Er du den fødte sælger og klar på at vise dit værd? Så kan det være, at jobbet, som sælger hos LokalGruppen, er noget for dig.

Af: Isabella Ravn | Foto:

Er du den fødte sælger og klar på at vise dit værd? Som sælger hos LokalGruppen, der dækker over vores nystartede virksomheder LokalNyt og LokalVækst, vil du få ansvaret for at styrke relationen til vores nuværende kunder, men du vil især skulle åbne dørene til nye kunder.

Vi er på udkig efter en sælger, der opbygger og udvider vores relationer og netværk i hele Danmark. En sælger, der kender sine kunder så godt, at du nærmest kender deres behov, før de selv gør.

Om jobbet:

• Du bliver ansvarlig for at sikre salg af vores abonnementsløsninger hos LokalNyt via opsøgende salg
• Du skal også arbejde for at erhverve nye kunder til vores lokale erhvervsnetværk LokalVækst
• Du vil desuden skulle vedligeholde og følge op på eksisterende netværk og kunder
• Der vil også være mulighed for at facilitere erhvervsnetværk – i første omgang på Fyn og i Trekantområdet, men på sigt i hele Danmark.

Vores forventninger til dig:

Du kan med din udadvendte og positive indstilling møde små og store erhvervsdrivende og udbrede kendskabet til vores nye lokale e-avis LokalNyt og vores nye erhvervsnetværk LokalVækst i hele Danmark. Med din nysgerrighed og indsigt kan du tydeliggøre over for kunderne, hvordan vores billige lokale løsninger kan styrke kundernes virksomheder – både i forbindelse med opsøgende salg, men også ved at afholde netværksmøder.

For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, og at du har erfaring med salgsarbejde. Det har dog ikke den store betydning, hvor mange års erfaring, du har i bagagen, det vigtigste er, at du brænder for at spille en aktiv rolle i at udbrede kendskabet til LokalNyt og LokalVækst.

Om os:

Vores virksomhed er placeret centralt i Middelfart hos The Platform, hvor du vil få dygtige kollegaer med erfaring inden for kommunikation, medieproduktion, grafisk design, hjemmesideudvikling og salg. Der vil være rig mulighed for sparring og samarbejde, men din geografiske placering er underordnet, da der vil være en del kundemøder og netværksmøder i store dele af landet.

Vi kan tilbyde:

Ud over et udviklende salgsjob med gode kolleger og en fast løn med mulighed for provision, får du også en meget fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for en plads på vores kontor, men også mulighed for hjemmearbejde. Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men stillingen tilpasses efter den rette kandidat.

Ansøgning og kontakt

Lyder jobbet som noget for dig? Så send en mail til Isabella Fuglsang på isabella@lokal-gruppen.dk. Har du nogle spørgsmål til jobbet, kan Isabella også kontaktes på tlf. 53 86 09 66. Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning samt CV.

Isabella Fuglsang
på tlf. 53 86 09 66.

Send en ansøgning og dit CV til

isabella@lokal-gruppen.dk

Jernbanegade 57,

5500 Middelfart

FIND LOKALGRUPPEN PÅ LINKEDIN

28. marts 2023

C.C. Clean søger en ny medarbejder til 15 timer om ugen

Vil du være en del af C.C. Clean’s skarpe team? Så skal du slå til nu, for de mangler hurtigst muligt en ny medarbejder!

Af: Isabella Ravn | Foto:

ANNONCØRBETALT INDHOLD

Vil du være en del af C.C. Clean’s skarpe team? Så skal du slå til nu, for de mangler hurtigst muligt en ny medarbejder! 

Når støvet samler sig i hjørnerne, og vinduerne trænger til en pudsning, så er C.C. Clean på pletten. De leverer kvalitetsrengøring for både erhverv og private med fokus på højeste standard og god kommunikation.    

Hvis du vil være med til at opretholde deres gode og rene niveau, så har de netop nu brug for dig. De søger en medarbejder i Tommerup, som kan arbejde 15 timer om ugen.  

Du søger jobbet ved at ringe på tlf.: 44 22 72 72, eller send dit CV pr. mail: natacha@ccclean.dk.

Ring til tlf.: 44 22 72 72

Eller send dit CV til mail: natacha@ccclean.dk.

Tommerup

FIND C.C. CLEAN PÅ FACEBOOK

16. november 2022

Assens Kommune søger medarbejder med passion for naturbeskyttelse og friluftsliv

Vil du være med til at beskytte vores værdifulde natur og samtidig bidrage til, at borgere og besøgende kan komme ud og opleve den? Brænder du for at skabe de gode friluftsoplevelser og for at beskytte den mangfoldige natur med et rigt og varieret dyre- og planteliv fra strandene langs kysten ved Lillebælt til skovene […]

Af: Isabella Ravn | Foto:

Vil du være med til at beskytte vores værdifulde natur og samtidig bidrage til, at borgere og besøgende kan komme ud og opleve den? Brænder du for at skabe de gode friluftsoplevelser og for at beskytte den mangfoldige natur med et rigt og varieret dyre- og planteliv fra strandene langs kysten ved Lillebælt til skovene ved Vissenbjerg og overdrevene i Jordløse? Er du fagligt ambitiøs og løsningsorienteret? Så har Assens Kommune et selvstændigt og afvekslende job, som måske kan blive dit!

Du kan læse deres stillingsopslag herunder:

Info

Ansøgningsfrist: 17.11.2022
Tiltrædelse: 01.01.2023
Arbejdssted: Assens
Arbejdstid: Fuldtid

I Assens Kommune står friluftsliv og biodiversitet højt på dagsordenen.

Vi vil beskytte naturen og samtidig sikre gode muligheder for at opleve den. Vi har for nylig vedtaget vores Natur- og Friluftsstrategi, der sætter ramme og retning for de kommende års indsatser.

Vi søger en kollega, som vil være med at udvikle friluftslivet samt fremme den biologiske mangfoldighed, så mange kan få glæde af den. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og med ansættelse fra den 1. januar 2023.

Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver bliver udførelse af projekter relateret til natur- og friluftsliv samt myndighedsopgaver inden for naturområdet.

I en stor del af din tid skal du skal i samarbejde med kolleger, borgere, lokalråd m.fl. realisere natur- og friluftsprojekter, der løfter kommunen og giver borgerne mulighed for et varieret og aktivt friluftsliv, men du skal også arbejde med administrative opgaver inden for blandt andet § 3-beskyttet natur, Natura 2000, fredninger og offentlighedens adgang.

Endelig ser vi gerne, at du er dygtig til at kommunikere både i skrift og tale, så du kan bidrage til udarbejdelsen af kort, pjecer, facebookopslag m.m. samt skrive fondsansøgninger.

Vi kan tilbyde dig et selvstændigt og afvekslende job, som du selv har mulighed for at præge samt gode kolleger i et fagligt kvalificeret og engageret miljø. Der er mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage.

Hvem er du

Vi lægger vægt på, at du har kompetencer og gerne erfaring i at arbejde med små og store natur- og friluftslivsprojekter samt med myndighedsopgaver efter naturbeskyttelsesloven.

Du vil være med til at opfylde vores ambition om, at vi i samarbejde med borgere og virksomheder sikrer, at Assens Kommune fortsat har en rig natur og gode muligheder for et aktivt friluftsliv.

Du er derfor:

  • Biolog, forstkandidat, skov- og landskabsingeniør eller tilsvarende
  • Fagligt ambitiøs og engageret med indsigt i relevante dagsordner på naturområdet
  • Vidende om lovgivningen på naturområdet – herunder også Natura 2000-planlægningen
  • Erfaren med større og mindre projekter relateret til naturbeskyttelse og friluftsliv
  • God til dialog og kommunikation med borgere og professionelle både i tale og på skrift
  • Løsningsorienteret og klar til at tage fat på opgaverne – også når de er uden for dit kerneområde.

Og endelig ønsker vi os en kollega, der bidrager til, at det er sjovt at gå på arbejde samt lægger vægt på tillid, åbenhed og ordentlighed.

Derudover er det nødvendigt, at du har kørekort til bil.

Hvem er vi

I Miljø og Natur er vi 26 engagerede og dygtige kolleger fordelt på fire teams. Vi sidder på rådhuset, som er indrettet i charmerende, gamle industribygninger – den tidligere sukkerfabrik i Assens.

I afdelingen løser vi opgaver vedrørende vandløb, beskyttet natur, industri, landbrug, spildevand, affald, jordforurening, grundvandsbeskyttelse, klimatilpasning, friluftsliv m.m.

Vi har et godt fællesskab og et stort engagement i at bevare og udvikle Assens Kommune som en moderne og attraktiv arbejdsplads. Vi vil hinanden!

Vores omgangstone er fri og humoristisk, og vi lægger stor vægt på, at det skal være rart at komme på arbejde. Samtidig er fleksibilitet og lyst til at hjælpe hinanden væsentligt i en hverdag, der ofte er præget af mange opgaver og et højt tempo.

Den ledige stilling er i teamet “Natur og Vandløb”, hvor vi er ni engagerede kolleger, som arbejder med natur, vandløb og friluftsliv.

I teamet gør vi en forskel for naturen og for borgeren, og vi skaber rammerne for, at Assens Kommune har en fantastisk natur med gode adgangsforhold og nogle af Fyns bedste vandløb. Det kræver dygtige og kompetente medarbejdere, som har et stærkt fagligt ståsted og et helhedsperspektiv på opgaverne.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelsen.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Kim Walsted Knudsen på tlf. 64 74 72 26 eller Bjarke Giil Clausen på tlf. 64 74 72 41 for yderligere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfristen er torsdag den 17. november 2022, og vi forventer at afholde samtaler onsdag den 23. november og evt. mandag den 28. november 2022.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdelingsleder Kim Walsted Knudsen
64 74 72 26

eller

Bjarke Giil Clausen
64 74 72 41

Ansøg online her

Rådhus Allé 5

5610 Assens