Afløser søges til 13-årig dreng i Brylle

Søger du et meningsfuldt afløserjob? Støt en 13-årig dreng med Asperger og ADHD i Brylle med tryghed og gaming.

Afløser søges til 13-årig dreng i Brylle

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være med til at skabe tryghed og gode oplevelser for en dreng på 13 år? Har du overskud, empati og lyst til at gøre en forskel for ham og hans familie? Er du en haj til gaming, eller har du mod på at lære det? Så er det måske lige dig, Assens Kommune leder efter.

Assens Kommune søger en rolig, stabil og engageret afløser til en 13-årig dreng med Aspergers syndrom og ADHD.

Der er tale om en afløserstilling på 10 timer om måneden, som kan placeres både på hverdage og i weekender efter nærmere aftale med familien. Formålet med ordningen er at aflaste forældrene og skabe mulighed for, at forældrene også kan have tid sammen med drengens lillesøster.

Opstart ønskes hurtigst muligt.

Om drengen

Drengen er 13 år og har en stor interesse for gaming, særligt Minecraft og Pokémon. Han trives bedst med tydelige rammer, forudsigelighed og voksne, der møder ham med ro, forståelse og tålmodighed.

Opgaven vil blandt andet bestå i at være sammen med ham i hjemmet, skabe positive relationer og tage udgangspunkt i hans interesser og behov. I starten vil der være behov for at opbygge en relation, da det kan tage lidt tid at få den opbygget.

Om dig

Assens Kommune søger dig, som:

  • Har erfaring med eller kendskab til børn og unge med Asperger og ADHD
  • Er stabil, ansvarlig og kan indgå i et samarbejde med forældrene
  • Kan skabe en tryg, forudsigelig og struktureret ramme
  • Er rolig, tålmodig og relationskompetent
  • Kan stå fast på en anerkendende og tydelig måde
  • Har forståelse for betydningen af struktur, forberedelse og genkendelighed
  • Gerne har interesse for gaming eller har lyst til at møde drengen gennem hans interesser
Om jobbet

Arbejdet foregår i familiens hjem i Brylle, og timerne vil ligge på hverdage og i weekender efter fleksibel planlægning med familien.

Assens Kommune tilbyder et meningsfuldt arbejde i tæt samarbejde med familien, hvor du gør en positiv forskel for både den unge og familien.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Assens Kommune gør opmærksom på, at der ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Vil du vide mere

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte børne-ungerådgiver Maria Madsen på telefon 64 74 64 16 eller på mail bhandi@assens.dk

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 22.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (10 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Assens Kommune
Location Icon
Adresse Rådhus Allé 5, 5610, Assens
Calendar Icon
Kontaktperson Maria Madsen
Email Icon
Email marma@assens.dk
phone Icon
Telefon 64746416
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Rådhus Allé 5, 5610, Assens

Se større kort