lagermedarbejder med ce kørekort til kørsel

Er du en erfaren lagermedarbejder med CE-kørekort, der søger en spændende kombineret rolle nær Middelfart? Grib chancen for fastansættelse efter 12 ugers Try & Hire.

lagermedarbejder med ce kørekort til kørsel

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Randstad A/S's kunde, som er beliggende tæt på Middelfart, søger en ny medarbejder til en kombineret kørsels- og lagerrolle. Opstarten er i et Try & Hire-vikariat på 12 uger, hvorefter du kan blive fastansat. Stillingen er på fuld tid, og løn samt ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og lokalaftale. Arbejdstiden vil være i et fireugers rul med primære arbejdstider i tidsrummet 07:00-14:50. Der vil dog også være uger, hvor du møder ind fra kl. 05:00 eller kl. 09:00. Derudover må der forventes weekendarbejde cirka hver fjerde lørdag (cirka kl. 07:00-14:00).

Som lagermedarbejder bliver du en del af et team, hvor godt kollegaskab vægtes højt. Du er i tæt samarbejde med dine kolleger hele tiden, og det gode samarbejde er altafgørende for, at I kommer i mål med opgaven. Du får en høj grad af frihed under ansvar, hvor du sammen med dine kolleger i teamet skal sikre, at alle opgaver løses på bedste vis. Din primære arbejdsopgave bliver i kørslen mellem tre matrikler udover arbejdet på lageret. Arbejdet kræver, at du er i fysisk god form, da du skal ud og ind af truck og terminaltrækker med gentagne bevægelser.

Opgaver

  • Af- og pålæsning af trailer og containere.
  • Kørsel med boxtrailer fra én matrikel til en anden i en elektrisk terminaltrækker.
  • Pakning af varer.
  • Computerarbejde i Microsoft Dynamics AX.
  • Almindeligt forefaldende arbejde på lager (inklusive fejning og rengøring).

Om dig

Som kollega møder du ind med en positiv indstilling og en arbejdsgejst, som smitter. Du har altid et godt overblik, selv når tingene går stærkt. Du er mødestabil, kvalitetsbevidst og pligtopfyldende. Du er en holdspiller, som gerne strækker sig lidt ekstra for at hjælpe en kollega – du vil opleve samme indstilling fra dine kolleger, og det er dét, der gør jer til et godt team.

Derudover leder Randstad A/S efter følgende kvalifikationer:

  • Truckkort.
  • Stort kørekort (C+E) (erhvervskort er ikke nødvendigt).
  • Erfaring med at køre med trailer på lastbil.
  • Stillingen kræver et godt fysisk helbred, da du skal meget ud og ind af truck med mere.
  • Gode samarbejdsevner, socialt anlagt og med god humor.
  • Fleksibel samt i stand til at kommunikere problemfrit i både skrift og tale på dansk.

Ansøgning

Randstad A/S leder efter en medarbejder, som kan starte hurtigst muligt, men Randstad A/S venter gerne på den rette. Er ovenstående noget for dig, så send din ansøgning og dit CV ved at trykke på ”ansøg nu”. Ansøgninger sendt direkte via mail bliver ikke taget i betragtning. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Bjarne Dalsgaard på telefon 92 92 64 77.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansættelsesdato 13.8.2026
Clock Icon
Arbejdstid Try & Hire vikariat, fastansat, Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Randstad A/S
Location Icon
Adresse 5560 Aarup
Calendar Icon
Kontaktperson Bjarne Dalsgaard
phone Icon
Telefon 92 92 64 77
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

5560 Aarup

Se større kort