Brylle Landsbyordning søger en leder med evnen til at navigere mellem store ambitioner og hverdagens virkelighed. Lederen skal kunne håndtere en hverdag, hvor børn og medarbejdere skal lykkes og trives, Aula-notifikationer kan fylde, og forældre vil deres børn det allerbedste. For den, der trives i naturskønne omgivelser og ønsker at stå i spidsen for en landsbyordning, hvor fællesskaber vokser mellem træerne, kan Brylle være det perfekte sted.
Brylle Landsbyordning søger en leder, som brænder for fællesskabet og har lyst til at stå i spidsen for landsbyordningens skole, SFO, gårdbørnehave og -vuggestue.
Brylle LandsbyordningBrylle Landsbyordning ligger i Assens Kommune på grænsen til Odense i et naturskønt område. Området omkring landsbyordningen byder på ikke mindre end tre skove rundt om skolen.
Landsbyordningen består af to matrikler: Brylle Skole og Dagtilbud Agerholm. Brylle Skole har 120 elever fordelt på klassetrin fra 0. til 6. klasse og en SFO, som elever fra 0. til 3. klasse benytter. Agerholm er landsbyordningens vuggestue og gårdbørnehave med børn i alderen 0-6 år. Tilsammen er der knapt 40 medarbejdere tilknyttet Brylle Landsbyordning. De to matrikler smelter sammen ved en gåtur gennem landsbyordningens hyggelige ”fællesskov”, hvor børn og medarbejdere mødes på tværs af aldersgrupper.
Gårdbørnehavens grund er 1 km lang, hvis man går hele vejen rundt. Dette giver et indblik i de rammer, som stillingen tilbyder.
Assens Kommune købte i 2024 et areal på 18,7 ha til byudvikling, så potentialet for vækst i området er stort.
Brylle Landsbyordning er rigtig stolt af sit fællesskab, hvor den røde tråd giver børn og forældre en tryg overgang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Dette fællesskab ønsker landsbyordningen at styrke endnu mere sammen med den nye leder af landsbyordningen.
Landsbyordningen ønsker, at den nye leder kan se sig selv i et ledelsesteam, der sammen med landsbyordningens dygtige og engagerede medarbejdere skaber den bedste udgave af Brylle Landsbyordning.
Brylle Landsbyordning vægter samarbejdet højt og tror på, at en åben og tæt dialog er afgørende for et godt forældresamarbejde. Samtidig vægtes nærvær, omsorg, anerkendelse og engagement for både det enkelte barn og for fællesskabet.
Brylle Landsbyordning er klar til at byde den nye leder velkommen i en landsbyordning, hvor der er en unik mulighed for at være medskaber af ét samlet fagligt stærkt fællesskab.
Den ideelle kandidat trives med at engagere sig i et stærkt lokalt fællesskab, hvor teamsamarbejde er i højsædet.
Om jobbetLederen bliver en del af et ledelsesteam, som består af leder for landsbyordningen og Mette, som er pædagogisk afdelingsleder for SFO, børnehave og vuggestue.
Lederen vil derfor blive en afgørende medspiller i et ledelsesteam, hvor kerneværdierne er gensidig respekt, høj faglighed og vidensdeling.
Som landsbyordningsleder vil vedkommende være med til at videreudvikle den pædagogiske praksis samt definere, dagsordensætte og udvikle landsbyordningens profil – både på kort og på lang sigt.
Lederen skal have blik for hele landsbyordningen, da vedkommende bliver overordnet leder for skole såvel som dagtilbud. Lederen skal kunne se sig selv som en naturlig del af hverdagen og nyde tiden med både praktiske, pædagogiske og administrative opgaver.
Det er vigtigt, at lederen befinder sig godt i arbejdet med at give faglig sparring og vejledning, gå forrest og danne følgeskab.
Samtidig skal lederen evne at understøtte lærernes og pædagogernes arbejde ”hands on” via rammesætning, kvalificering og videreudvikling. Derfor skal vedkommende være drevet af et brændende ønske om høj faglig kvalitet i det pædagogiske arbejde, have et stærkt pædagogisk værdisæt og kunne bevæge sig fleksibelt mellem alle landsbyordningens enheder.
Lederen formår at være synlig og tilgængelig for både forældre, børn og personale.
Desuden har lederen blik for og respekt for alle medarbejderes kompetencer i forhold til understøttelse af det enkelte barns udvikling, udvikling af fællesskaber og ikke mindst meningsgivende læringsmiljøer.
Lederen er god til at samarbejde, samskabe og begejstre i sit arbejde som leder.
Brylle Landsbyordning ønsker at være en landsbyordning for alle børn i distriktet, både fagligt stærke børn og børn, som har brug for en kærlig hånd i ryggen.
Hvem søger Assens Kommune?Assens Kommune forventer, at den kommende leder er uddannet lærer, er fagligt velfunderet og har erfaring med skoleområdet.
Assens Kommune ønsker desuden, at lederen:
- Er anerkendende, nærværende, tillidsskabende og engageret i mødet med børn, forældre og personale.
- Har en lederuddannelse eller er indstillet på at tage en.
- Formår at skabe sammenhæng i ord og handling og gå forrest i det daglige pædagogiske arbejde.
- Har en værdibaseret ledelsesstil, der bygger på åbenhed og tillid.
- Kan arbejde struktureret med handleplaner, læreplaner og digitale medier.
- Har gode formidlingsevner og er tydelig i både skrift og tale.
- Er synlig og nærværende blandt familier, personale og ledelse.
- Udøver tydelig faglig ledelse og kan sætte retningen for Brylle Landsbyordnings profil, kerneopgaven og den faglige kvalitet.
Assens Kommune søger ikke en leder, der har alle svarene på forhånd. Derimod søges en leder, der tør stille de rigtige spørgsmål, skabe retning, samle mennesker og tage ansvar, når det bliver svært. En leder som også kan grine lidt af sig selv undervejs.
Assens Kommune tilbyder- Et spændende, dynamisk og ansvarsfuldt job med mange forskellige facetter.
- En engageret personalegruppe, som rummer gode kolleger med stærke kompetencer, varme hjerter, godt humør og god humor.
- En hverdag i en landsbyordning i fantastiske omgivelser, som giver unikke muligheder for spændende og lærerige pædagogiske tiltag.
- Et ledelsesteam, som ser frem til at samarbejde i et helhedsorienteret ledelsesteam i Brylle Landsbyordning.
- Et tæt samarbejde med forældre og en aktiv og engageret fællesbestyrelse.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. februar 2027.
Assens Kommune tilbyder kontraktansættelse efter gældende rammeaftale og overenskomst. Det gøres opmærksom på, at straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Yderligere informationHvis interesserede kandidater er blevet nysgerrige og har spørgsmål til stillingen, er de velkomne til at kontakte:
- chef for Dagtilbud og Skole, Espen Fossar Andersen, på tlf. 20 13 09 77 eller mail: esfan@assens.dk eller
- afdelingsleder, Mette Ladefoged, på tlf. 21 13 16 96 eller mail: mrlad@assens.dk
Brylle Landsbyordning håber, at kandidater vil aflægge et besøg, inden ansøgning sendes. Besøg kan aftales med afdelingsleder Mette Ladefoged.
Interesserede kan også læse mere om Brylle Landsbyordning på landsbyordningens hjemmeside.
Ansættelsesprocessen- Ansøgningsfrist: den 30. november 2026 kl. 23.59.
- Besked om evt. samtale: den 1. december 2026.
- Første samtalerunde: den 4. december 2026 kl. 9.00-14.00.
- Personprofilanalyse: Mellem første og anden samtale gennemføres en personprofilanalyse med personlig tilbagemelding den 8./9. december 2026.
- Anden samtalerunde: den 15. december 2026. Inden samtalen modtages en case, som indgår i samtalen.
Assens Kommune glæder sig til at høre fra interesserede kandidater.
I Assens Kommune er der knap 2900 ansatte. Assens Kommune er en organisation med hjerterum, albuerum og højt til loftet, som arbejder med og for mennesker. Kommunen arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads til gavn for kommunens borgere, brugere og ansatte. Kommunens vision 'Med vilje og hjerte' beskriver dens fælles fremtid, og hvordan der sammen skabes udvikling og det gode liv.