Serviceminded Supply Chain Coordinator med gåpåmod søges til barselsvikariat

BROEN-LAB A/S i Assens søger en serviceminded Supply Chain Coordinator til et spændende barselsvikariat. Vil du være et vigtigt bindeled i en global afdeling?

Serviceminded Supply Chain Coordinator med gåpåmod søges til barselsvikariat

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være et vigtigt bindeled i en dynamisk og humørfyldt afdeling, der servicerer kunder, kolleger og samarbejdspartnere over hele verden? Til BROEN-LAB A/S' Supply Chain-afdeling i Assens søger BROEN-LAB A/S en positiv og udadvendt Supply Chain Coordinator, som sætter en ære i at levere høj kvalitet og exceptionel service i hverdagen.

Din rolle og hverdag

Du bliver en del af et dygtigt og uformelt team, som håndterer kundeordrer fra start til slut – fra registrering i ERP-systemet og planlægning af produktionsordrer til afsendelse af de færdige kundeordrer. I barselsvikariatet vil du primært arbejde med kundeordrehåndtering og shipping. Der vil samtidig være mulighed for løbende at udvide opgaveområdet og tilpasse rollen til dine kvalifikationer og interesser. Opgaverne omfatter:

  • Kundeordrehåndtering og kommunikation med kunder
  • Booking af forsendelser uden for EU via kurer, luftfragt og søfragt
  • Koordinering af ordrer med forsendelsesafdelingen
  • Planlægning af produktionsordrer og koordinering med produktionen (kan på sigt blive en del af opgaveområdet)
  • Kommunikation om leveringstider og forsinkelser – både internt og eksternt
  • Benchmarking og forhandling med speditører i forbindelse med større forsendelser
  • Beregning af fragttilbud

BROEN-LAB A/S tilbyder:

  • En grundig introduktion til arbejdet og en hverdag i et team med fire dygtige kolleger
  • Mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver
  • Tidsbegrænset ansættelse fra hurtigst muligt til den 1. august 2027
  • Mulighed for fastansættelse, hvis omstændighederne tillader det
  • En attraktiv lønpakke efter kvalifikationer inklusive pension og sundhedsordning
  • Et socialt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø i en virksomhed med fokus på bæredygtighed og trivsel
  • Fredagsrundstykker, frokostordning og en aktiv medarbejderforening, der arrangerer sociale aktiviteter for kolleger

Hvem er du?

Du har enten erfaring med eller en relevant uddannelse inden for kundeordrehåndtering, shipping og/eller produktionsplanlægning. Du taler og skriver flydende dansk og engelsk og er fortrolig med at arbejde i ERP-systemer. Som person er du udadvendt, humoristisk og god til at skabe relationer. Du arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver og bevarer overblikket i en dynamisk hverdag.

BROEN-LAB A/S mangler dig i teamet

BROEN-LAB A/S ønsker tiltrædelse hurtigst muligt. Spørgsmål om stillingen kan rettes til Operations Director Frederik Bergmann på telefon 30 76 67 75 eller e-mail ftb@broen-lab.com.

Hvem er BROEN-LAB A/S

BROEN-LAB A/S er en dansk producent af laboratoriearmaturer, som anvendes i laboratorierne hos førende medicinalvirksomheder, universiteter og sygehuse verden over. Virksomheden tilbyder desuden driftssikre state-of-the-art nødbrusersystemer, der er designet til at øge medarbejdersikkerheden i udsatte arbejdsmiljøer og minimere ulykkens konsekvenser, når den opstår.

BROEN-LAB A/S er kendt som en både innovativ og pålidelig leverandør med et bredt produktprogram, høj kvalitet og korte leveringstider. Virksomheden ligger i Assens, hvor 70 dedikerede, erfarne og kompetente medarbejdere danner rammerne om et stærkt fagligt miljø, hvor der er et tæt og respektfuldt samarbejde på tværs af afdelinger.

Virksomheden har datterselskaber i flere lande og er desuden en del af den amerikanske koncern LI Enterprises.

Hos BROEN-LAB A/S er der en stærk grundholdning om både at passe på hinanden og på jordens ressourcer. Produktionen i Assens er både ISO 9001- samt ISO14001-certificeret, og der er fortsat fokus på at være så bæredygtige som muligt. Resultaterne afrapporteres i en frivillig bæredygtighedsrapport, der offentliggøres på virksomhedens hjemmeside.

Få mere information om virksomheden og dens produkter på:

www.BROEN-LAB.com

https://www.youtube.com/watch?v=X1WZNhhLxrQ

https://www.youtube.com/watch?v=aSWTf-RbQHI

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn BROEN-LAB A/S
Location Icon
Adresse Drejervænget 2, 5610, Assens
Calendar Icon
Kontaktperson Frederik Bergmann
Email Icon
Email ftb@broen-lab.com
phone Icon
Telefon 30 76 67 75
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Drejervænget 2, 5610, Assens

Se større kort