Shipping Coordinator til Warehouse & Logistics hos Dan‑Foam (en del af Tempur Sealy International)

Bliv Shipping Coordinator hos Dan-Foam på Fyn! Få ansvaret for komplekse transporter i en global virksomhed.

Shipping Coordinator til Warehouse & Logistics hos Dan‑Foam (en del af Tempur Sealy International)

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du erfaring med transport, shipping og logistik, og motiveres du af at få komplekse transporter til at gå op i en højere enhed?

Tempur Sealy International er verdens største sengeleverandør. Virksomheden udvikler, producerer og markedsfører madrasser, justerbare senge, puder og andre søvn- og afslapningsprodukter, der er kendetegnet ved optimal funktion, holdbare materialer og designs gennemsyret af æstetik og håndværk. I kraft af sin traditionsrige historie og banebrydende innovation har virksomheden i dag nogle af de mest ansete brands i industrien, der markedsføres globalt: Tempur®, Tempur-Pedic®, Sealy®, Sealy Posturepedic®, Optimum™ og Stearns & Foster®.

Dan-Foam ApS er et datterselskab under Tempur Sealy International. Virksomheden udvikler, producerer og distribuerer madrasser og puder lavet af TEMPUR-materiale, der former sig efter kroppen for optimal støtte og komfort. Virksomhedens produkter sælges i dag i mere end 90 lande. Læs mere om virksomheden på www.tempursealy.com og www.dan-foam.dk.

Stillingen

På vegne af Dan-Foam ApS søger AMBIZZION en Shipping Coordinator til en nyoprettet 1-årig stilling med mulighed for efterfølgende fastansættelse. Du bliver en del af Warehouse & Logistics-teamet og refererer til Warehouse Manager.

Du får din daglige gang i administrationen sammen med Warehouse Planner og Warehouse-teamet, hvor samarbejde, engagement og en hjælpsom tilgang præger hverdagen.

Du får en varieret hverdag med mange kontaktflader, hvor planlagte opgaver ofte suppleres af akutte logistiske udfordringer.

Dine primære opgaver:

  • Booking af transport (containere og lastbiler).
  • Planlægning og koordinering af shipping- og logistikopgaver fra start til slut.
  • Udarbejdelse af ad hoc-tilbud på sø-, vej- og lufttransport.
  • Daglig kontakt og samarbejde med speditører.
  • Sikring af høj kvalitet og sikkerhed i alle opgaver.
  • Identificering og vurdering af muligheder for optimering af transportløsninger og samarbejdspartnere.
  • Sikring af korrekt dokumenthåndtering og disponering af transporter.
  • Fakturahåndtering (fragt og indkøb).
  • Opfølgning på og rapportering af relevante KPI’er til Warehouse Manager.
  • Deltagelse i møder med produktionsgruppen.
  • Deltagelse i optimeringsprocesser og videreudvikling af logistikområdet.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Dine kvalifikationer

Faglige kompetencer:

  • Flere års erfaring inden for spedition, transport eller logistik.
  • Du har gerne en uddannelse inden for spedition eller logistik, men relevant erfaring vægtes mindst lige så højt.
  • Stærk IT-forståelse, særligt MS Office-pakken.
  • Erfaren bruger af Microsoft Dynamics (gerne 365).
  • Flydende dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.
  • Trives med både administrative og praktiske opgaver.
  • Struktureret, detaljeorienteret og ansvarsbevidst.
  • Kørekort B.

Personlige kompetencer:

  • Trives i en dynamisk hverdag med mange forskelligartede opgaver.
  • Handlings- og målorienteret teamplayer med stærke samarbejdsevner.
  • Struktureret med et godt overblik.
  • Løsningsorienteret og initiativrig med evnen til at se nye muligheder.
  • Selvstændig og ansvarsbevidst med et naturligt drive.
  • Interesse for og lyst til at deltage i mindre projekter.

Du tilbydes:

  • En spændende mulighed i en global, succesrig virksomhed.
  • En førende position på markedet med stærke kvalitetsbrands.
  • En del af et professionelt og engageret team.
  • Stor indflydelse, faglige udfordringer og udviklingsmuligheder.
  • Et ambitiøst, men uformelt arbejdsmiljø med god stemning og stærkt kollegaskab.

Sådan ansøger du

Send dit CV og gerne en motiveret ansøgning til rekrutteringsvirksomheden AMBIZZION ApS.

AMBIZZION indkalder løbende til samtaler. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Lars Bøgelund på telefon 6037 5723 eller via e-mail lb@ambizzion.dk.

AMBIZZION ser frem til at høre fra dig.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid 1-årig stilling, fastansættelse
Calendar Icon
Virksomhedens navn AMBIZZION
Location Icon
Adresse Holmelund 43, 5560, Aarup
Calendar Icon
Kontaktperson Lars Bøgelund
Email Icon
Email lb@ambizzion.dk
phone Icon
Telefon +45 60 37 57 23
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Holmelund 43, 5560, Aarup

Se større kort