Skip to main content

Varmemesse

Den 23. november afholdes der varmemesse. Messen skal hjælpe borgerne med viden om muligheder for grøn omstilling af varmeforsyning. Når man overvejer at skifte eksempelvis sit olie- eller gasfyr ud med grønnere løsninger, opstår der mange spørgsmål som for eksempel: – Hvilke muligheder der er? – Hvad man skal være opmærksom på? – Hvordan gør […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Den 23. november afholdes der varmemesse. Messen skal hjælpe borgerne med viden om muligheder for grøn omstilling af varmeforsyning.
Når man overvejer at skifte eksempelvis sit olie- eller gasfyr ud med grønnere løsninger, opstår der mange spørgsmål som for eksempel:
– Hvilke muligheder der er?
– Hvad man skal være opmærksom på?
– Hvordan gør man i praksis?
Disse spørgsmål skal borgerne få svar på til varmemessen.
Hvorfor?
I Juni 2022 blev et bredt flertal i Folketinget enige om, at der skulle mere fart på udfasningen af olie og gas, og at borgerne skulle have klar besked om deres muligheder for at få fjernvarme inden udgangen af 2022.
Derfor fik Danmarks 98 kommuner til opgave at undersøge, i hvilket omfang og med hvilken tidshorisont, der kan blive udrullet fjernvarme inden for deres kommunegrænse, samt at informere borgere med gas- og oliefyr i gasforsynede områder om de kan forvente at blive tilbudt fjernvarme.
Assens Kommune har derfor afholdt møder med fjernvarmeselskaberne og afklaret, hvor der er planer om fjernvarme, samt afholdt dialogmøde med lokalområder, hvor der lige nu ikke er planer om fjernvarme. Den 23. november afholder vi så en varmemesse, som skal hjælpe borgerne med viden om, hvordan de bedst muligt finder en grøn varmeforsyning, som passer til deres situation, og hvad de skal være opmærksom på i den forbindelse.
Til messen kan man få viden, idéer og inspiration fra Energistyrelsen, og flere aktører fra varmeforsyningsområdet, som står klar med inputs og sparring.
Tid og sted:
23. november – klokken 17:00-19:00
10. klassecenteret i kantinen, Langbygårdsvej 6, 5620 Glamsbjerg.
Tilmeldingsfrist for borgere: Torsdag den 17. november 2022 via hjemmesiden her.