Skip to main content

Rallye Monte Carlo Historique i Assens

Den 20. januar bliver motorsporten et samlingspunkt på Torvet i Assens, hvor der afholdes rallyræs og aktiviteter for hele familien.

Af: Anders Jørgensen | Foto: Unsplash

Torvet i Assens danner den 20. januar rammen om dette års Rallye Monte Carlo Historique – en dag fyldt med motorsport. Der vil være udstilling af biler samt masser af aktiviteter både for børn og voksne. KFUM Spejderne Verninge vil være klar med bålfade, så børnene kan riste skumfiduser og lave popcorn, mens der er varm kakao til alle.

For de mindre børn mellem 3-8 år er der en LEGO-konkurrence med flotte præmier fra LEGO. Der vil også være opsat en moon car-bane i samarbejde med Børnehaven Gustavsminde, og banen er opsat som en rigtig rallybane.

Der vil også være opsat en rallysimulator, som er bygget op som en rigtig rallybil af den flere gange Danmarksmester Ib Kragh, hvor man kan prøve kræfter med at sætte den bedste tid på en rallyprøve. Der vil også være en LEGO Rally Masters-konkurrence, hvor fire udvalgte elever fra nogle af områdets 6. og 7. klasser skal dyste i konkurrencen om penge til deres klassekasse. Der skal bygges en LEGO Technic-model, hvor der bliver bedømt på teamwork og planlægning.

Kl. 13.30 er der racestart for de forskellige rallyteams, hvor de bliver sendt afsted fra Torvet i Assens med et minuts mellemrum.

Programmet kan ses på følgende hjemmeside.

ELVIS SHOW med Henrik Busborg og The Devils

Elsker du musik fra kongen af rock’n’roll? Så er dette en begivenhed for dig. D. 1. september kan du høre en hyldest til den legendariske Elvis Presley, når GlamsBjergHus åbner dørene for Henrik Busborg og The Devils. En bedre hyldest til Elvis Presley finder du næppe i norden, da Henrik Busborg er blevet kåret til […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Elsker du musik fra kongen af rock’n’roll? Så er dette en begivenhed for dig.
D. 1. september kan du høre en hyldest til den legendariske Elvis Presley, når GlamsBjergHus åbner dørene for Henrik Busborg og The Devils. En bedre hyldest til Elvis Presley finder du næppe i norden, da Henrik Busborg er blevet kåret til den bedste Elvis to gange. Sammen med bandet The Devils har Henrik Busborg spillet udsolgte koncerter i hele landet, og nu er turen kommet til GlamsBjergHus. Skal du med til denne helt unikke oplevelse, så kan du købe dine billetter nu.
Læs mere om arrangementet her.