KFUM Spejderne i Vissenbjerg har indgået en ny sponsoraftale med energiselskabet OK. Støtten skal bidrage til den daglige drift og blandt andet være med til at holde medlemskontingenterne nede og skabe bedre økonomiske rammer for aktiviteter som weekendture og lejre.
Samarbejdet glæder Kasper Leth Andersen, der er bestyrelsesmedlem og leder for foreningens ulveenhed for børn i 2.-3. klasse.
Vi har plads til alle, og vores aktiviteter spænder bredt. I løbet af året afholder vi blandt andet en årlig påskelejr, sommerlejr og en weekendtur i januar. Efter sommerferien har vi også en opstartsaften, hvor spejderne kan tage deres familier med til en hyggelig aften med grillmad og bålhygge. Det er vigtigt for os at være en forening, hvor alle kan være med, uanset hvem man er, eller hvordan ens økonomiske situation ser ud. Derfor er aktiviteterne hos os alt fra brætspil og skumfidus over bål til en tur i gokarthallen eller klatring, siger Kasper Leth Andersen.
KFUM Spejderne i Vissenbjerg er en spejderforening med 64 medlemmer i alderen 6-56 år, hvoraf en tredjedel af medlemmerne er under 13 år. Udover foreningens egne aktiviteter, deltager de i andre sociale arrangementer i Vissenbjerg. Eksempelvis støtter de op om Knæk Cancer, og til byens juletræstænding laver foreningen æbleskiver og brændte mandler over bål.
Har du lyst til at støtte KFUM Spejderne i Vissenbjerg, skal du tilknytte dit kort eller din app hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der støtter foreningen gennem sponsoraftalen.
Du støtter kvit og frit din lokale forening med 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang du tanker eller lader din bil på farten hos OK – og med 1 øre pr. kWh, når du bruger strøm derhjemme.
Fakta om OK og OK's sponsorstøtte:
- OK a.m.b.a. er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til intelligent energiovervågning, el og varmepumper.
- OK er et dansk andelsselskab og ejet af cirka 11.300 kunder og forhandlere.
- OK støtter knap 4000 klubber og foreninger over hele landet.
- Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i en række humanitære organisationer, herunder SOS Børnebyerne, Hospitalsklovnene, Kræftens Bekæmpelse mv.
