Koge-anbefaling ophæves
Lad vandet løbe i 10 minutter, og så kan du igen drikke vandet fra hanen. Beboere i Kerte og Omegn anbefales ikke længere at koge vandet.
Den 19. maj 2026 blev der konstateret coliforme bakterier i en prøve i Kerte og Omegns Vandværks forsyningsområde. Derfor anbefalede Styrelsen for Patientsikkerhed, at koge vandet inden brug.
Nu er der taget nye prøver af vandet flere steder i forsyningsområdet uden fund af bakterier. Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed vurderet, at koge-anbefalingen kan ophøre.
