04. juli 2025

|

Pressemeddelelse

Ny fiskeriaftale: Alle farvande omkring Fyn omfattes af trawlforbud

Den hidtil største beskyttelsesaftale af havbunden er vedtaget. Den sætter en stopper for fiskeri med bundslæbende redskaber omkring Fyn.

Ny fiskeriaftale: Alle farvande omkring Fyn omfattes af trawlforbud
Af: Miljø- og Ligestillingsministeriet | Foto: Miljø- og Ligestillingsministeriet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Hele havarealet hele vejen omkring Fyn kan fremover kaldes trawlfrit område. Det følger af en ny fiskeriaftale som regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier netop har indgået.
Havebundens økosystem skal heles
Aftalen betyder, at der indføres forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i 18,7 pct. af det danske havareal, herunder i de områder af Lillebælt, Kattegat og Storebælt, som omkranser Fyn samt i hele det sydfynske hav.  Inden 1. juli 2025 var blot 4,6 pct. af det danske havareal omfattet af forbud mod bundtrawl. Forbuddet indføres for at give havbunden i udsatte områder ro, så bunddyrene og dermed hele økosystemet med fisk, marsvin osv. får meget bedre betingelser for at komme sig. Miljøminister Magnus Heunicke udtaler:
Havnaturen omkring Fyn er unik. Det ved alle, som har nydt det sydfynske øhav eller sejlet i Lillebælt, hvor vi har den tætteste bestand af marsvin i de danske farvande. Det skal vi værne om. Vi har allerede havområder, som er strengt beskyttet omkring Fyn, og vi har planer om en marin naturnationalpark i Lillebælt. Med aftalen om forbud mod trawl omkring hele Fyn giver vi naturen de bedste betingelser for at genoprette og udvikle sig, så vi fortsat kan opleve den i generationer fremover. 
Event Information