24. august 2026

|

Pressemeddelelse

Presseinvitation: Jordoverdragelse fra Assens Gamtofte Menighedsråd til Klimaskovfonden.

Klimaskovfonden har købt arealer ved Odensevej udenfor Assens, for at omlægge de nuværende landbrugsarealer til skov og natur med klimaeffekt. Pressen inviteres til jordoverdragelse af arealet, hvor Klimaskovfonden og menighedsrådet fortæller mere om planerne for området.

Presseinvitation: Jordoverdragelse fra Assens Gamtofte Menighedsråd til Klimaskovfonden.
Af: Klimaskovfonden | Foto: Jan Seneca/Klimaskovfonden KSF

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Klimaskovfonden har købt arealer ved Odensevej uden for Assens med henblik på at omlægge de nuværende landbrugsarealer til skov og natur med klimaeffekt. Onsdag den 26. august klokken 13 inviterer Klimaskovfonden og Assens-Gamtofte Menighedsråd til overdragelse af kirkejorden.

På dagen bliver der mulighed for at høre mere om planerne for området og om, hvordan den kommende skov kan bidrage positivt til lokalområdet.

Programmet byder på en tur i marken, frokost og ikke mindst et indblik i, hvad der skal ske med arealerne, når Klimaskovfonden officielt overtager "nøglerne".

Der vil desuden være mulighed for at interviewe repræsentanter fra både menighedsrådet og Klimaskovfonden.

Hvis du ønsker at deltage, er du meget velkommen til at tilmelde dig ved at kontakte vores kommunikationsmedarbejder Josefine Wieliczko.

Program:

13.00-13.45 Vor Frue Kirkes hus.

Velkomst ved formand for menighedsrådet.

Frokost

Kirkejordens betydning for kirken ved provst Ole Hyldegaard

Indlæg ved Klimaskovfonden.

13.45-14.00 Transport

Kørsel til kirkejorden - parkering ved indkørslen.

Gang til lokalitet for markoverdragelsesevent.

14.00-14.30 Markoverdragelsesevent

Kirkeligt indlæg ved sognepræst Anders Fabricius

Formand for menighedsrådet overdrager skødet til direktøren for den Danske Klimaskovfond

Tale ved Klimaskovfonden

Servering af lille forfriskning .

Afslutning

Nøgleord
Klima & miljøForeninger & frivillighed
Event Information