Skip to main content
17. januar 2023

Stor opbakning til det kommende frivilligcenter i Assens Kommune

Torsdag d. 12. januar blev der afholdt informationsmøde om planerne for det nye frivilligcenter i Kommunen, og der var et stærkt fremmøde.

Af: Isabella Ravn | Foto:

Torsdag d. 12. januar blev der afholdt informationsmøde om planerne for det nye frivilligcenter i Kommunen, og der var et stærkt fremmøde med 65 frivillige fra omkring 30 foreninger.

I samarbejde med områdets foreninger vil Assens Kommune opbygge et nyt, attraktivt frivilligcenter. Formålet er at støtte op om Kommunens frivillighed, og det skal både fungere som et samlingspunkt og et videnscenter. Det er især det sociale område, der skal være kernen i det kommende center.

Til informationsmødet skulle planerne overvejes, og det var en succes med 65 interesserede fremmødte. De ønskede bl.a. at frivilligcenteret skulle være et imødekommende og samlende sted, hvor alle kan føle sig velkomne, ligesom det skal bidrage til at rekruttere frivillige.

Frivilligcentret skal fungere som en frivillig forening, og næste skridt i processen er, at foreningen officielt skal stiftes, og bestyrelsen skal vælges. Det sker til en generalforsamling d. 7. marts.

Ønsker du en plads i bestyrelsen, eller vil du vide mere om frivilligcentret? Læs her.