To nye ansigter hos Borch Advokater
BORCH Advokater har udvidet deres specialiserede medarbejderstab indenfor privatret med to nye kollegaer i det nye år.
Hos BORCH Advokater bød de efter nytår to nye kollegaer velkomne.
De to nye medarbejdere er advokat Julie Skaarup Bergstrøm og advokatsekretær Helle Petersen. Julie er autoriseret bobestyrer og tager sig primært af arv- og dødsboskiftesager samt køb og salg af ejendomme. Helle har i over 30 år arbejdet som advokatsekretær, og skal bruge de mange års erfaring til bobehandlingsopgaver.
Begge kollegaer skal indgå i BORCH Advokaters specialiserede medarbejderteam, der arbejder med udvalgte dele af privatretten. De får deres daglige gang på kontoret i Svendborg Maritime Erhvervspark, men skal også fagligt være til stede og styrke løsningen af opgaver fra de øvrige lokationer i Rudkøbing, Faaborg, Assens og Nyborg.
